Lyt til artiklen:

Fagudstilling kaster lys over kirkegårdens udfordringer

00:00
Hastighed: ???x
04:03

Foruden over 30 kirkegårdsleverandører på Have & Landskab vil der også være 11 oplæg på udstillingens Fagligt Forum, der henvender sig direkte til kirkegårdsfolket.

Det fremgår af en nyhed på fagudstillingens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Plejer er død, når det gælder kirkegården. Derfor har vi sammensat et program, der kan hjælpe landets gravere, kirkegårdsledere og menighedsråd, som står midt i en brydningstid. De fleste kirkegårde har meget plads og betjener borgere, som i disse tider ændrer både begravelsesmønster og den måde, de bruger kirkegården på, siger Tilde Tvedt i nyheden på Have & Landskabs hjemmeside.

Hun er landskabsarkitekt og tovholder på Have & Landskabs kirkegårdstema.

- Vi har desuden oplæg, som ser på den grønne omstilling fra det menneske perspektiv, for det er os mennesker, som skal drive udviklingen og kunne se og selv i den. Det kræver blik for, at mange kan føle sig overvældet af udfordringen, siger hun.

Fokus på skov og natur

Tovholderen fortæller, at der også vil være to faglige rundvisninger på Ledreborg Skovbegravelsesplads, hvor deltagerne kan blive klogere på udfordringerne og blive inspireret til ens eget arbejde.

Netop ønsket om at blive begravet i skoven bliver mere og mere udbredt. Det stiller oplægget "Inspiration til at indpasse skov og natur på kirkegården" skarpt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Private skovbegravelsespladser vinder frem. Foto: Ledreborg Gods.
Private skovbegravelsespladser vinder frem. Foto: Ledreborg Gods.

Oplægget bliver holdt af graver Leif Christensen fra Vester Hassing Kirkegård og kirkegårdsleder hos Holstebro Kirkegårde, Michael Smidemann.

- Vi har tidligere i år fået "udsolgt" på vores begravelsesplads i den høje bøgeskov. Nu omdanner vi et ubrugt areal til et lidt mere parkagtigt område med lav skov af hvidblomstrende træer såsom mirabel eller kræge med slåede gangstier i det høje græs.

- Her bliver der også skovbegravelsesplads, for det virker som om, at ønsket om at blive begravet i skoven er kommet for at blive, siger Michael Smidemann.

Arbejdet med at gøre kirkegården grønnere kaster hurtigt flere idéer af sig
Se også:

Arbejdet med at gøre kirkegården grønnere kaster hurtigt flere idéer af sig

Kirkegårdslederen understreger, at løsningen både kan være æstetisk, brugervenlig og en økonomisk fordel for kirkegården på samme tid.

Han fortæller at oplægget bliver praksisnært og henvendt til gravere og kirkegårdsleder, som enten står overfor eller midt i udfordringen med at imødekomme ønsket om flere skovbegravelsespladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye typer af arealer

På standen hos Moos Landskaber vil gæsterne kunne få rådgivning og inspiration til planter og nye typer af arealer på kirkegården.

Fællesanlæg med mindelanterne, designet og udviklet af Signe Moos. Foto: Moos Landskaber.
Fællesanlæg med mindelanterne, designet og udviklet af Signe Moos. Foto: Moos Landskaber.

- Der rejser sig så mange mange spørgsmål, når man vil skabe noget, som både er æstetisk og driftsvenligt. Hvad med prisen? Hvordan er udtrykket om vinteren?, siger landskabsarkitekt Signe Moos.

Se billederne: Sådan kan et udsnit af en fremtidig kirkegård se ud
Se også:

Se billederne: Sådan kan et udsnit af en fremtidig kirkegård se ud

- Derfor udstillede vi også på sidste Have & Landskab og blev helt blæst bagover af interessen og havde både menighedsråd, gravere og kirkegårdsledere på besøg. Kirkegårdene efterspørger i høj grad på fornyelse, og det kræver, at vi taler med hinanden, understreger landskabsarkitekten, som har arbejdet med at udvikle løsninger og arealer til kirkegårde i over 15 år.

Oplev alt grejet

Fagudstillingen har også reserveret et særligt område til udstillere med særligt fokus på kirkegården.

I området dedikeret til kirkegårdens leverandører vil der blandt andet være planter, belægningsmaterialer og pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Der vil også være elkøretøjer, håndværktøj og maskiner, som gør hverdagen både grønnere, lettere og mere stille.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gæster kan opleve AF-Elvogn af modellen PM-Park på fagudstillingen. Foto: A. Flensborg A/S.
Gæster kan opleve AF-Elvogn af modellen PM-Park på fagudstillingen. Foto: A. Flensborg A/S.

- Vi præsenterer vores nyeste model: AC48 Park elvogn - en miljøvenlig og lydløs elvogn, som er baghjulstrukken med el-hydraulisk tippelad, der er udviklet med fokus på både funktionalitet og æstetik, fortæller Norbert F.V. Ravnsbæk, direktør i A. Flensborg, som udstiller på fagudstillingen.

- Denne elvogn løfte os til næste generation af elektriske køretøjer til have- og parkområder. Vi har lagt vægt på forbedret ergonomi, længere batterilevetid og kortere opladningstid. Det er en løsning, der både letter arbejdsdagen og tager hensyn til omgivelserne, fortæller direktøren.

Mest ambitiøse kursusprogram i Have & Landskabs historie
Se også:

Mest ambitiøse kursusprogram i Have & Landskabs historie

Have & Landskab, der er Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche, finder sted på Ledreborg Slot fra den 3. september og frem til den 5. september.