Lyt til artiklen:

Første nye Sleipner solgt til dansk skoventreprenør

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Der er investeret i nye maskinkræfter hos Haslev-baserede Skovtroldens Udkørsel - og de er danske.

Valget er nemlig faldet på en Sleipner, og det er den første af den nye model fra Euromatic, der er blevet solgt til en dansk kunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Skovtroldens Udkørsel er navnet Sleipner ikke ukendt. Man har nemlig haft hele fem styks af "den gamle" Sleipner fra hedengangne Silvatec.

rich-media-2
Sleipneren er den første til en dansk kunde. Pressefoto.

- Så tænkte vi, at dem har vi været godt tilfredse med, så hvorfor skulle vi ikke blive det med en ny også? Og så støtter vi det danske i stedet for det udenlandske, siger Torben Hansen, der er indehaver af Skovtroldens Udkørsel.

Maskinen blev leveret i begyndelsen af juli, og maskinføreren er allerede godt i gang med at finde sig til rette i den nye maskine.

- Han skal lige lære den at kende, men generelt er han rigtig godt tilfreds. Han har ikke været vant til drejbar kabine, så det skal han lige vænne sig til, fortæller Torben Hansen.

Stor efterspørgsel på ny dansk skovmaskine

Se også:

Stor efterspørgsel på ny dansk skovmaskine

Maskinføreren var ude at prøve en række forskellige maskiner, inden valget faldt på Sleipneren. Torben Hansen beskriver turen til Viborg, nærmest som man ville beskrive en impulsshoppetur i indkøbscenteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Føreren var ude at prøve en masse forskellige maskiner, men han var ikke tilfreds med dem. Han syntes blandt andet, udsynet var begrænset. Så vidste jeg tilfældigvis, at de havde en Sleipner til at stå oppe i Viborg, så vi kørte derop og prøvede den. Og så købte vi den, fortæller Torben Hansen.

rich-media-5
I Sleipneren har Euromatic installeret en motor fra Mercedes. Pressefoto.

- Vi kender det jo, i kraft af, at vi har haft fem fra Silvatec. Vi kunne få vores eget aggregat på, og vi kender computersystemet. Det faldt bare lige i hak, siger han.

Skovmaskinen er udstyret med en 241'er kran fra finske Mesera og et SP 661 aggregat, der tager træer med op til 70 centimeter i rodsnit. I maven ligger en motor fra Mercedes, og det er hydraulik fra tyske Bosch Rexroth, der får maskinens systemer til at arbejde. Maskinen er desuden leveret med 920 millimeter hjul.

Og den nye Sleipner bliver ikke den sidste i flåden hos Skovtroldens Udkørsel. Torben Hansen har nemlig allerede bestilt en Sleipner mere, som Euromatic skal levere til næste år. Den bliver dog med 221'er kran i stedet.

rich-media-6
Maskinføreren skal lige vænne sig til at køre med drejbar kabine, som Sleipneren er udstyret med. Pressefoto.