Lyt til artiklen:

Første fund af skadelig Asiatisk Gedehams i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
02:03

På det nordøstlige Fyn er der netop blevet fanget et eksemplar af den invasive hveps Asiatisk Gedehams.

Det skriver Danmarks Biavlerforening i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den asiatiske gedehams stammer oprindeligt fra Asien, men har de seneste år spredt sig til store dele af Sydeuropa, hvor den udgør en trussel mod bier, insekter generelt samt frugtavl.

Skader frugt- og bæravl

Arten er kendt for sin aggressive jagt på biavleres honningbier, men går også efter andre insekter, og et bo vurderes at kunne konsumere op mod 11 kg insekter på en sæson.

Dertil kommer betydelige skader på frugt- og bæravl, hvor den ødelægger frugterne, når de er klar til høst.

Den asiatiske gedehams er en stor hveps på op mod tre centimeter, næsten lige så stor som den hjemmehørende Stor gedehams. Den skaber derfor opmærksomhed, når den kommer flyvende.

Dertil kommer sort hoved og forkrop, to karakteristiske gule bånd på bagkroppen, samt gule ben. I forhold til den almindelige Stor gedehams kendes den på, at den er tydeligt sort i farverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asiatisk gedehams er en invasiv art - det vil sige, at den er blevet flyttet til nye områder af menneskelig aktivitet og har en negativ påvirkning på den naturlige biodiversitet.

Overvågning af Fyn

Danmarks Biavlerforening har iværksat overvågning i området, hvor hvepsen er fanget og opfordrer alle på Fyn til at være ekstra opmærksomme.

- Vi har opsat et stort antal fælder, og biavlerne er blevet bedt om at holde ekstra godt øje, siger Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, i pressemeddelelsen.

- Vores mål er nu at afgøre, om der findes flere individer i området, og om der er etableret et bo. Vi skal gerne finde boet og få det fjernet, inden de formerer og spreder sig yderligere, siger han.

Larven fra helvede set i nye områder: Bekæmpelse er i gang

Se også:

Larven fra helvede set i nye områder: Bekæmpelse er i gang

En eventuel bekæmpelse kræver omhyggelig planlægning, da en forkert håndtering kan medføre spredning. Det er derfor en opgave for de danske myndigheder, som vil indhente rådgivning og erfaring fra specialister i lande, hvor hvepsen allerede er mere etableret.