Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Sabbatår med grønne kompetencer
Uddannelsen begynder den 20. oktober 2025 og starter med et 10 ugers forberedelsesforløb på skolen i Danmark, hvor eleverne bl.a. får undervisning i kulturforståelse, sprog og praktiske færdigheder. Undervisningen er case-baseret og har et praksisnært fokus på den grønne omstilling. Eleverne får kendskab til nye teknologier og bæredygtige materialer, og forløbet giver en bred grøn faglig profil med særligt fokus på tværkulturelt samarbejde og praktisk klimaarbejde. Det skriver JU Aarhus i en pressemeddelelse.
Derefter følger oplæring på en international læreplads - støttet af Erasmus+ og/eller lignende ordninger, eventuelt kombineret med løn, kost og logi - samt vekslende ophold på skolens afdeling i Beder syd for Aarhus.
Et centralt element i Global Gardener er, at store dele af rejse- og opholdsudgifterne, måske endda samtlige, kan dækkes gennem tilskud og støtteordninger - afhængigt af det sammensatte forløb. Det gør uddannelsen til et attraktivt alternativ for studenter, der ønsker både personlig og faglig udvikling i deres sabbatår uden at skulle bruge tid og kræfter på at spare op først.
Global Gardener kvalificerer til videregående grønne uddannelser og karriereveje inden for blandt andet landskabsdesign, naturforvaltning, miljøplanlægning og bæredygtigt byggeri - og bidrager samtidig med interkulturelle erfaringer og netværk på tværs af landegrænser.
Når det er tid til skoleophold i Danmark, er der mulighed for at på skolens campus i Beder. Her tilbyder skolen et levende efter-skole-miljø med et stærkt sammenhold på tværs af de grønne uddannelsesretninger.