Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Skånsom skovmaskine til det udfordrende terræn
Der er sikkert kun brug for den imponerende manøvredygtighed i Danmark i begrænset omfang, men hos vores nordiske naboer kan terrænet være betydeligt mere udfordrende for skovens folk.
For at vise hvad maskinen kan, har svenske Alstor bygget en stejl demobane, hvor de mange interesserede til Elmia Wood ved selvsyn kan se maskinens evner.
Det er virkelig en maskine, der kan kravle over det meste. Den lille skovmaskine kan komme rundt de fleste steder i terrænet med en beskeden bredde på blot 1,58 meter og en længde på 5,5 meter.

Alstor 850 drives af en Kubota 3-cylindret dieselmotor på 25 hk. Hastigheden kan justeres trinløst 0-16 km/t (fremad) 0-10 km/t (bak). Maskinen har permanent 8-hjulstræk, så der er altid træk og bremser på alle hjul.
Brændstoftanken er på 30 liter og har en forbedret tankpåfyldning, der sidder inde i den nye motorhjelm med en indvendig motorhjelmlås, hvilket også betyder, at brændstoftanken er låst, hvis førerhuset er låst.
Der er ingen åbne kæder eller tandhjulsdrev i transmissionen, men alt kører i et oliebad for minimal vedligeholdelse.
Alstor 850's vipbare førerhus gør det let at komme til det meste, og alle filtre og drænpropper er samlet under den aftagelige bugplade. for minimalt spild.
Blandt kranmulighederne er Palms-kraner på op til 5,4 meter og Mowis parallelkran på 5,2 meter.