Lyt til artiklen:

Støjsvag batterikraft på ryggen

00:00
Hastighed: ???x
01:23

De nye rygbårne batteriløvblæsere er designet specielt til professionelle brugere, der har brug for stor mobilitet, udholdenhed og effektiv rengøring, også i tætbefolkede eller støjfølsomme områder. Med et avanceret lyddæmpningssystem og en konstant maksimal blæsekraft på op til 35 Newton kan både våde blade, affald og grus nemt håndteres.

- BRA 500 og BRA 600 er udviklet til professionelt arbejde, hvor høj og jævn blæsekraft kombineres med lavt støjniveau. Med tre effektniveauer, en boost-funktion og digital styring giver maskinerne brugeren fuld kontrol over ydeevnen - uanset om det drejer sig om præcisionsarbejde i indre gårde eller effektiv rengøring af større arealer, siger Clara Bergström, Product Manager Pro for Stihl Norden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rygblæserne drives af to batterier fra AP-systemet, med anbefaling om at bruge AP 500 S. Maskinerne har et ergonomisk bæresystem, som fordeler vægten jævnt over hele ryggen, samt digital styring med LED-display til valg af effektniveau og visning af batteristatus.

rich-media-2
Pressefoto.

Både BRA 500 og BRA 600 kan også tilsluttes via Stihl Connected, hvilket muliggør nem integration i virksomhedens digitale flådestyringssystem - hvor brugere og arbejdsledere nemt kan følge data, regulere effekten og forlænge driftstiden med op til 40 procent.