Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nyt, forhøjet tilskud på vej: Skovrejsningen kommer til at accelerere kraftigt, spår rådgiver
Det danske skovareal vokser.
Siden 2006 er det samlede danske skovareal vokset med knap 22 procent til 651.757 hektar. Det viser tallene i den seneste udgave af Danmarks Skovstatistik for 2023.
Dermed fylder skovene for første gang over 15 procent af Danmarks samlede areal. Men væksten stopper ikke her.
Faktisk er der snarere udsigt til en væsentlig acceleration i skovplantningen. Sådan lyder spådommen fra Claus Hemmingsen, der er indehaver af LiebhaverSkovfogeden, som arbejder med skovrejsning.
- Fra at vi normalt har plantet omtrent 200 hektar om året, så forventer vi at komme op på over det dobbelte i de kommende år, siger han.
Skovrejsning bliver nemlig mere og mere attraktivt.
Nye, forhøjede tilskudsordninger
Den 20. maj forventes det, at Folketinget vedtager en ny indkomstkompensationsordning for skovrejsning via Klimaskovfonden. Den betyder, at en lodsejer kan få yderligere 29.500 kroner pr. hektar, hvor der rejses skov og 15.000 kroner ekstra, hvis skoven er urørt. De tal skal lægges oven i tilskuddet for skovrejsning, der udgør op til 65.000 kroner pr. hektar. Dermed kan et samlet tilskud løbe op i over 100.000 kroner pr. hektar.
Støtten kan søges af alle undtagen staten, men arealet skal være på mindst fem hektar for private, fonde og virksomheder, mens kommuner og regioner kan nøjes med to hektar. For første gang er det nu også muligt at søge om at lave et koordineret projekt for eksempel med naboer. Klimaskovfonden regner med, at man kan give svar på ansøgninger efter maksimalt tre måneder.
For nyligt blev det desuden offentliggjort, at tilskuddet til skovrejsning gennem en anden tilskudsordning - nemlig via den grønne trepart hæves fra 43.500 til 75.500 kroner pr. hektar. Her gives der også et ekstra tilskud til rejsning af urørt skov på omtrent 15.000 kroner. Denne ordning forventes dog først endeligt vedtaget til september 2025.
Vil udløse ketchupeffekt
Øget tilskud er et væsentligt incitament for mange, der går med tanker om at plante skov. Det mærker Claus Hemmingsen tydeligt i dagligdagen.
- De seneste par år har vi faktisk mærket en opbremsning i skovplantningen. Vi har nok kun plantet halvt så meget skov, som vi normalt gør. Folk holder sig tilbage, fordi de ved, der kommer de her øgede tilskud lige om lidt, siger han.
Så nu hvor ord ser ud til at blive til handling, forudser Claus Hemmingsen en ketchupeffekt.
- Der ligger en kæmpe efterspørgsel derude, og den bliver udløst snart, siger han.
Hos andelssammenslutningen Skovdyrkerne, der er en af landets største aktører indenfor skovplantning, kan man godt genkende den udlægning. Især i år har man oplevet en hård opbremsning i skovplantningen.
- I 2024 lå vi faktisk lidt over normalen, men vores plantesæson her i 2025 har været hårdt ramt. Det skyldes primært tallene i Svarer-rapporten, der beskrev, hvor meget tilskud, der skulle til, for at folk ville plante skov. Da de tal blev kendt, stoppede efterspørgslen nærmest fra den ene dag til den anden, så vores sæson i år har været historisk lav, siger Rasmus Larsen, der er skovrider hos Skovdyrkerne.
Han er dog også optimistisk, når han kigger frem mod de kommende plantesæsoner.
- Vi oplever god interesse, og med de tilskudsordninger, der er på vej, forventer vi klart, at vi som minimum kommer tilbage på et normalt niveau i foråret 2026 - og måske også over det, siger han.
Hos en anden af landets største aktører, Dalgas, har man ikke plantet færre træer end normalt, men man mærker også tydeligt den afventende adfærd hos sine potentielle kunder.
- Det, vi oplever, er, at folk ikke rigtig ved, hvilken vej de skal gå. Der er stor interesse for at rejse skov, men det er klart, hvis folk kan se, at de har udsigt til et næsten dobbelt så højt tilskud fra september af, så venter de naturligvis, fortæller Heine Møller, der er afdelingschef for landskab og plantning hos Dalgas.
- Vi forventer klart, at der kommer knald på, når vi har sort på hvidt, hvordan ordningerne kommer til at se ud. Vores fornemmelse, ud fra den dialog vi har med kunderne, er, at det er det, der skal til for at den endelige beslutning bliver truffet, siger han videre.
Idealister og forretningsmænd
Selvom tilskud er en væsentlig faktor, når det kommer til skovrejsning, så er der også andre incitamenter, der får lodsejerne til at investere i træerne.
Et eksempel på det finder man lidt udenfor Hedensted, hvor en lodsejer med hjælp fra LiebhaverSkovfogeden har etableret cirka to hektar skov uden tilskud. Det er her Grøn Teknik møder Claus Hemmingsen en solrig formiddag.
- Familien ønskede en skov, de kunne gå og hygge sig med, og de havde ikke lyst til at vente, så de valgte selv at betale. Og det er der også nogle, der gør, fortæller Claus Hemmingsen.
Lidt usædvanligt ønskede familien at gøre skovområdet offentligt tilgængeligt, så naboerne eksempelvis også kan benytte den. Derfor har man etableret en lem i det ene hjørne af skoven, som man kan benytte, mens skoven er indhegnet i sin første vækstfase.
Og det taler faktisk ind i en anden tendens, som Claus Hemmingsen oplever.
- Der er selvfølgelig mange kunder, der ønsker at rejse skov for deres egen skyld, eksempelvis fordi de ønsker deres egen skov at ride eller gå på jagt i. Men der er faktisk også flere og flere, der rejser skov, fordi de gerne vil gøre noget godt for andre, siger Claus Hemmingsen.
- De seneste tre-fire år er der især kommet flere af dem, jeg kalder for "idealisterne". Det kan for eksempel være folk, der bor i en lejlighed i en af de større byer, som, selvom de ikke selv bor i landdistrikterne, opkøber jord med det formål at rejse skov, fordi de gerne vil bidrage med noget - ofte i forhold til klimaet naturligvis, fortæller Claus Hemmingsen.
Derudover er der også en gruppe af investorer, der kan se et økonomisk incitament i at rejse skov.
- Nu er der en forventning om, at efterspørgslen på træ kommer til at stige de kommende år, fordi træ er det mest bæredygtige byggemateriale. Det får en del private til at investere i skovrejsning, siger Claus Hemmingsen.
Får svært ved at følge med
Selvom det naturligvis er positivt, at der er udsigt til en acceleration i skovplantningen, bliver det ikke uden udfordringer at følge med efterspørgslen, fortæller Claus Hemmingsen.
- Vi får svært ved at følge med i den kommende tid, tror jeg. Det gælder både i forhold til rådgivningen, men også rent praktisk. Der skal geares op på plantemaskiner hos skoventreprenørerne, og så bliver der mangel på planter, fortæller Claus Hemmingsen.
Især det sidste bliver en udfordring. Det er der bred enighed om, blandt de aktører, Grøn Teknik har talt med.
- Hvis skovrejsningen virkelig får luft under vingerne, som vi håber og forventer, så kommer vi til at mangle planter om nogle år, siger Rasmus Larsen fra Skovdyrkerne.
- Den kommende efterspørgsel vil lægge et enormt pres på hele erhvervet, det gælder både kommunerne og planteskolerne, lyder det fra Heine Møller fra Dalgas.
- Du kan ikke accelerere en planteproduktion så hurtigt, som vi får behov for, hvis vi skal følge med efterspørgslen. Planteskolerne har længe efterspurgt garantier fra ministeriet, for der er ingen, der planter frø for flere millioner kroner, før de ved med sikkerhed, at al snakken også bliver til handling. Derfor kommer skovrejsningen ikke til at gå så hurtigt, som folk regner med, siger Claus Hemmingsen.
Han har også selv gået længe med overvejelserne om at ansætte en medarbejder mere.
- Men jeg har ikke turdet gøre det endnu af frygt for, at tilskudsændringerne ikke blev til noget, siger Claus Hemmingsen.
Trods udfordringerne ser han dog klart positivt på de kommende år.
- Der er så meget fokus på skovrejsning lige nu - også fra politisk side, og vi kan virkelig mærke, at telefonerne ringer nu, og folk skal ikke holde sig tilbage, for det er bare med at komme i gang, siger Claus Hemmingsen.
Af den politiske aftale om et grønt Danmark fremgår det, at der skal plantes 250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar ny urørt skov inden 2045.
