Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Flere kræfter til populær motorsav
Husqvarna 450X er seneste skud på stammen i producentens populære 400-serie, og den har fået et løft i både ydeevne og holdbarhed.
Den nye motorsav kommer med 2,5 kW effekt, lav vægt (5,1 kg) og optimeret kædespænding. Og så er den forsynet med AutoTune, som justerer saven automatisk efter omgivelserne.
Det skulle ifølge Husqvarna give en nem opstart og optimal ydeevne - uanset temperatur, lufttryk og højde.

Blandt andre funktioner finder man Soft grip-håndtag, reducerede vibrationer via et integreret affjedringssystem, lettere tankning med flip-up tankdæksel og synlige fældemærker
Derudover har 450X fået et forstærket krumtaphus og forbedret køling og optimeret kædestrammer.
450X er ikke den eneste nyhed i 400-serien. Husqvarna lancerer også motorsavene 445S og 450S - to opgraderede modeller, der begge har fået forbedret skæreevnen.