Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Himmelbjerget skal indbyde endnu mere fra søsiden
Fra 2027 vil Himmelbroen være en mere æstetisk, bæredygtig og imødekommende ankomst, når turister og besøgende ad søvejen via Juelsø anduver foden af "bjerget".
Et enigt byråd i Skanderborg har valgt det projektforslag, der skal forme den fremtidige ankomst til Himmelbjerget fra søsiden. Vinderforslaget, Himmelbroen, er udarbejdet af Sweco og skal skabe en mere lækker og moderne modtagelse for de op mod 300.000 årlige besøgende.
- Himmelbjerget er et helt særligt sted i Danmark, og det er et sted, vi skal udvikle med respekt, omtanke og ambitioner. Med Himmelbroen får vi en smuk og funktionel adgang fra søsiden, som vil løfte oplevelsen markant for de mange besøgende. Jeg er meget tilfreds med det projekt, vi nu går i gang med at realisere, siger borgmester Frands Fischer (S).

En svungen træpromenade skal forbinde kaj, strand og sivlandskaber i en helhedsoplevelse, der favner både de store turbåde og de små padlende. Samtidig skabes nye rum for ophold, leg, udkig og undervisning - året rundt.
- Med Himmelbroen som ny ankomst til Himmelbjerget har vi skabt et levende mødested, hvor mennesker, natur, historie og fællesskab flettes sammen i én fortælling. Vi har arbejdet ud fra en ambition om at styrke den samlede oplevelse af Himmelbjerget. Derfor har vi tænkt i æstetiske og bæredygtige løsninger, som både respekterer og genopretter det lokale landskab. Det handler om at blive en del af stedet og give Himmelbjerget den ankomst, som det fortjener, siger Rikke Vangsaae, direktør i Sweco Architects Vest.
Himmelbroen viderefører også Swecos erfaringer fra tidligere prisbelønnede projekter som Østre og Vestre Søbad i Silkeborg, hvor kombinationen af arkitektur og natur har været med til at sætte nye standarder for rekreativt byggeri i landskabelige omgivelser.
Projektet forventes påbegyndt i 2026 og står færdigt i løbet af 2027.