Bevæbnet med en søgesonde og en GPS-rover går Keld Larsen over marken ved en planteskole nord for Egtved i Sydøstjylland. Som han går der og kigger ned på søgesonden, minder han mest om en skattejæger, der er på jagt med en metaldetektor.

- Ofte aner jeg ikke, hvad der er i jorden, når jeg kommer ud. Så er det en ren skattejagt, for vi har ikke en facitliste på forhånd. Så det er lidt ligesom at gå med en metaldetektor; hvor du ikke ved, hvad du finder, og du ved heller ikke, hvor du ender henne, siger Keld Larsen, der som en spøg bliver kaldt Spuler-Keld af sin chef.

Det er dog ikke guld og metal, som han leder efter. Han leder efter dræn. Det er kun tre uger siden, at han startede som fast mand på drænspuleren hos Entreprenørgården Syd, der holder til i Lunderskov.

Med søgesonden kan Keld Larsen følge spuleren i drænet under jorden. Foto: Marie Linddahl.

Chefen er Anders Thomsen, der ejer Entreprenørgården Syd sammen med sin bror. Han fortæller, at jo mere erfaring, man får, jo mindre skattejagt er det.

- Sammenholdt med erfaring om, hvor de gamle dræn burde ligge, og at vi en gang imellem har et gammelt drænkort fra landmanden, så har vi ofte et godt udgangspunkt at starte på, siger Anders Thomsen.

Se også:

Drænspecialist har travlt med kædegraverne

På marken ved Egtved bliver drænet også hurtigt lokaliseret.

- Nogle gange er det lige til som i dag, hvor jeg gik lige ud og fandt drænet med det samme, og det var der, hvor jeg troede, det skulle være. Men den første uge gik jeg mange omveje på marken, hvor jeg ikke fandt noget. Jeg har lært på den hårde måde, at drænet ikke altid er der, hvor jeg tror, det er. Men det bliver bedre og bedre, jo mere erfaring, jeg får, og jeg kan se, at jeg bliver bedre til at finde det derude i marken, fortæller Keld Larsen og fortsætter:

- Det sidste sted, hvor jeg spulede, dukkede der pludselig en brønd op ud af det blå, som landmanden ikke engang vidste, var der. Den fandt jeg med sonden.

Finsk drænspuler med radiosender

På dagens opgave har planteskolen konstateret, at deres dræn i marken ikke fungerer optimalt. De har selv forsøgt at grave i jorden for at finde frem til problemet uden held.

Men ved at sende drænspuleren ind fra en af brøndene, får Keld Larsen med søgesonden og GPS-roveren øjne under jorden.

På skærmen kan man blandt andet se, hvor langt nede i jorden drænspuleren og dermed drænet er. Foto: Marie Linddahl.

- Vi har en enormt præcis radiosender på spuleren, der både fortæller dybde og placering af drænet. Lige her kan jeg se, at den er 1,97 meter nede i jorden, og her kan jeg ikke komme længere med spuleren. Men nu ved vi, hvor drænet er, og hvor langt nede det er.

GPS-roveren er monteret på en stav og bliver brugt til at logge, hvor spuleren er. På den måde bliver der lavet et præcist kort over, hvor drænet er i marken.

Drænspuleren, som bliver brugt, er en finsk Purmet fra 2021, der har omkring 300 meter slange og en tank på 6.000 liter. De to brødre, Anders og Morten Thomsen, der ejer Entreprenørgården Syd, har selv importeret drænspuleren efter at have set den på en messe.

Drænspuleren er fra finske Purmet. Foran har Entreprenørgården Syd en Same Titan 160. Foto: Marie Linddahl.

Ifølge dem er det unikke ved drænspuleren fra Purmet, at den har påmonteret en kran, der styres via en fjernbetjening, der kan hjælpe maskinføreren med ind- og udrulning og indføring af slangen.

- Der findes kun en af den her type spuler med kran på i Danmark. Kranen har den funktion, at spuleren kan stå og passe sig selv. Alternativet var, at man skulle stå ved spuleren og selv hive slangen hjem igen, og så kan vi jo ikke også stå i marken og måle. Med kranen er den enmandsbetjent, forklarer medejer af Entreprenørgården Syd, Anders Thomasen.

Mangler stadig staldtricks

Helt overordnet er drænspulerens opgaver enten vedligeholdelse og rengøring af dræn eller søgeopgaver i forbindelse med projektering af et dræningsprojekt, hvor oplysninger om de gamle dræn er forsvundet.

- Jeg er stadig så ny, at jeg føler mig som lærling, og jeg lærer stadig meget af Anders, der er specialisten. Der er stadig en lang indlæringsfase, før jeg har styr på alle facetterne, sige Keld Larsen.

Via en brønd bliver drænspuleren sendt ind i drænene under jorden. Foto: Marie Linddahl.

Han er dog vant til at arbejde med maskiner, da han tidligere blandt andet har været maskinfører hos Arkil. Desuden har han arbejdet for en landmand og kørt på maskinstation.

- Begyndelsen med at køre med drænspuler er svær, og jeg mangler stadig de små staldtricks i forhold til, hvad det betyder, når man kører derudaf og møder modstand. Er det fordi, jeg rammer en prop i drænet, er det fordi, der sidder rødder, eller kan man bare ikke komme igennem? Jeg skal stadig lære mere om maskinen, og hvad der skal til, af mine erfarne kollegaer.

På marken ved Egtved skal Keld Larsen nu forsøge at komme ind med drænspuleren fra den anden side, for at se om årsagen til, at markens dræn ikke fungerer optimalt, kan findes der. Ellers skal gravearbejdet i gang der, hvor spuleren stoppede i første omgang.