Lyt til artiklen:

Fremtidens klima stiller nye krav til skovene

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Forstkandidaterne Jørgen Nimb Larsen og J. Bo Larsen, der er henholdsvis ansat ved Klimaskovfonden og professor på Københavns Universitet, har sammen skrevet en artikel i magasinet DM Bio om, hvordan fremtidens klima giver øget pres på skovene.

De to forstkandidater konkluderer blandt andet, at fremtidens skove skal opfylde flere formål - blandt andet være til gavn for samfundet og klare sig i fremtidens klima.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kræver mere robuste og bæredygtige skove.

Umuligt at spå

En af de udfordringer, som de to eksperter gør opmærksom på, er, at skove har lang produktionshorisont, og at det er "umuligt at forudsige, hvilke træprodukter og økosystemtjenester, samfundet vil efterspørge, når den skov, vi planter i dag, er blevet voksen."

De illustrerer vanskeligheden ved at beskrive udviklingen af ønsker og forventninger til skovens ydelser gennem de seneste 80 år, der svarer til en gennemsnitlig træomdrift.

Langesømessen vil vokse med store skovmaskiner og nye udstillere

Se også:

Langesømessen vil vokse med store skovmaskiner og nye udstillere

Ifølge de to forstkandidater har ønsker og forventninger ændret sig fra et fuldstændigt fokus på vedproduktion i 1950'erne over begyndende friluftsønsker i 1960'erne til øgede natur- og biodiversitetskrav samt grundvandssikring fra 1990'erne.

- I dag er der så yderligere kommet et stort fokus på skovens rolle i klimakrisen, blandt andet som lager af CO2 og leverandør af biomasse til erstatning for fossile ressourcer og materialer, skriver de i DM Bios temaudgave om skove, som udkom for et par år siden, men stadig er højaktuelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robust og fleksibel

Deres anbefaling er derfor, at fremtidens skove skal bygge på en bredere forståelse af og inddragelse af usikkerheden med hensyn til samfundets varierende behov for skovens økosystemtjenester.

De mener derfor, at det blandt andet handler om at rejse robuste skove, hvor driftsformålet kan skifte, uden at skoven skal ændres eller genopbygges fra grunden.

30 tons flishugger i aktion

Se også:

30 tons flishugger i aktion

Det skal således være muligt at tilpasse skovdriften løbende i forhold til klimaændringer og ændrede markeds- og samfundsforhold.

Konkret anbefaler Jørgen Nimb Larsen og J. Bo Larsen derfor, at der etableres blandingsskove med en høj biologisk og fysiologisk stabilitet.

- Det gælder ikke mindst nåletræsdyrkningen, hvor andelen af stabiliserende elementer skal være høj. For eksempel ved at vælge flere nåletræsarter i hensigtsmæssige blandinger og gerne sammen med stabiliserende andele af løvtræsarter i spredte grupper eller holme, skriver de.