Lyt til artiklen:

Kæmpekran skal løfte shuntstation på plads - og egetræer bevares

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Lige nu er entreprenør M.J. Eriksson i gang med at gøre klar til en shuntstation, der skal forsyne hele energidistrikt "Nord for Virumvej" med fjernvarme.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdet udføres på vegne af forsyningsselskabet Vestforbrænding og indebærer en knap 78 tons tung shuntstation, som skal løftes på plads - ind over en række sunde egetræer - med en af landets største kraner. Det sker ifølge planen tirsdag den 29. april, men det kommer an på vejret, oplyser kommunen.

En shuntstation er en slags transformerstation, der sikrer, at både varmen og trykket i fjernvarmevandet bliver reduceret, inden det kan blive sendt videre til helt almindelige husstande.

Løfter i næste uge

Egetræerne på Grønnevej i Virum har stået der i mere end 60 år, og Lyngby-Taarbæk Kommune har et ønsket om at bevare de flotte og gamle egetræer.

Derfor bliver shuntstationen løftet ind over træerne. Det er i stedet for at fjerne træerne og køre stationen hen til området, hvor den skal graves ned under p-pladsen.

rich-media-2
Shuntstationen vejer knap 78 tons. Pressefoto.

"Shunten" er et bygværk på fire gange otte meter og bliver løftet ind i to dele og samlet i hullet. Grundet "shuntens" vægt kræver det en vis størrelse kran at løfte den, og det tager noget tid at samle sådan en kran.

Artiklen fortsætter efter annoncen

M.J. Eriksson har fra søndag den 27. april til og med lørdag den 3. maj brug for at inddrage noget af Grønnevej for at gøre klar til det store løft. I den periode vil der være lukket for bilkørsel på strækningen.

rich-media-4
De sunde egetræer har stået der i mere end 60 år. Pressefoto.

Forventningen er, at løftet sker på tirsdag i tidsrummet fra klokken 11.30 til 17.00, men alt efter vejret bliver det senest den 3. maj, gør kommunen opmærksom på.

Flere shuntstationer på vej

Grundet shuntstationen undgår man at sende 110 grader varmt fjernvarmevand ud til borgerne, oplyser kommunen - og den sikrer desuden, at fjernvarmen bliver udnyttet mere effektivt.

De fleste shuntstationer vil være gravet ned i jorden, så de ikke fylder i landskabet. En åbning under et dæksel i jorden gør det muligt for Vestforbrændings driftsfolk at komme ned i shunten for at servicere og løse eventuelle driftsproblemer.

Felixia arbejder for træerne

Se også:

Felixia arbejder for træerne

Planen er at etablere cirka otte shuntstationer i Lyngby-Taarbæk Kommune over de kommende år, oplyser kommunen.