Lyt til artiklen:

Langesømessen vil vokse med store skovmaskiner og nye udstillere

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Tilrettelæggelsen af årets udgave af Langesømessen er allerede i fuld gang. Og at dømme på antallet af udstillere, der igen har meldt sig til, så bliver det igen en helt fantastisk messe, lyder det fra Per Tørslev, der er projektleder på messen.

Noget af det, som Langesømessen lige nu arbejder på, er at få fat i flere af de importører og maskinforretninger, der leverer de helt store skovmaskiner og løsninger til alt det skovbrug, der ligger ud over juletræsproduktion, som allerede ligger dybt i messens DNA og altid trækker branchen i skoven i august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne lokke flere skovbrugsudstillere med og har allerede fået flere forhåndstilmeldinger, fortæller Per Tørslev, der er messekoordinator for Langesømessen.

rich-media-2
Per Tørslev, messekoordinator for Langesø Messen, ser gerne flere importører og forhandlere af de store skovmaskiner på messen. Arkivfoto: Jacob Kaas.

- Skovbrug er et af de områder, vi gerne vil vækste i de kommende år. Det skal ikke ske på bekostning af juletræsudstillerne eller gæsterne, men der er jo god plads i skoven, og når vi alligevel arrangerer og stiller op, så kan vi sagtens være flere, siger Per Tørslev.

- Det handler om at få fanget interessen fra de her importører og maskinforretninger, der kan se værdien i, at vi samles til en stor fagmesse her på Langesø.

Håber på flere skovmaskiner

Langesømessen har igennem mange år positioneret sig som en af de væsentligste for både juletræsproducenter, leverandører og maskinproducenter i nichen.

Og akkurat som med juletræsområdet, så forestiller Per Tørslev sig, at det for skovbrugerne også kan blive en vigtig dag med inspiration og vidensdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige som vi har de forskellige events i løbet af dagen med fokus på juletræerne, så håber vi også, at maskinproducenter og maskinforretninger vil være med til at vise skovmaskinerne frem, mens de arbejder, siger Per Tørslev.

rich-media-4
Juletræsproducenterne og maskinleverandørerne skal fortsat mødes på Langesø. Arkivfoto: Jacob Kaas.

Langesømessen er allerede hjemsted for konkurrencerne i udkørsel og skills for de unge skovarbejdere, men der er plads til mange flere events, der kan programsættes.

- Man kan sagtens forestille sig, at man får programsat, at gæsterne kan samles et sted i skoven, hvor de så kan se en skovmaskine i aktion, siger Per Tørslev.

30 tons flishugger i aktion

Se også:

30 tons flishugger i aktion

Langesømessen er en årligt tilbagevendende begivenhed og finder i år sted torsdag den 21. august fra 9-16 og som altid i Langesøskoven ved siden af Langesø Gods. Det er fonden bag Langesø Gods, der står bag Langesømessen.