Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tørken i 2018 påvirker stadig tilvæksten i skovene
Svenske skove lider stadig på grund af følgerne af tørken i 2018 - særligt de sydsvenske skove, fremgår det af den seneste skadesrapport fra den svenske skovmyndighed Skogsstyrelsen, som sammen med og Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU, har udarbejdet en 65 sider lang rapport om de svenske skoves tilstand i 2024.
Tørkeskaderne betyder ifølge Skogsstyrelsens rapport, at især de sydsvenske skove stadig har for lille tilvækst efter tørkeåret 2018.
- Der findes skove, som stadig står i stampe og endnu ikke er kommet i gang med at vokse ordentligt efter tørken og dermed også er modtagelige for andre skader, siger Lennart Svensson i en pressemeddelelse.
Han er specialist i skovpleje og national koordinator for skovskader hos Skogsstyrelsen.
Han konstaterer, at selvom 2024 ikke var et tørkeår, så ses der alligevel tørkeskader i skovene, som han med al sandsynlighed tilskriver den varme og tørre sommer i 2018.
Set over de seneste 10 år er tilvæksten faldet i de svenske skove, og ifølge rapporten er det mest sandsynligt, at tørke er den primære og mest sandsynlige forklaring på vækstnedgangen.
Der er desuden konstateret omfattende død blandt fyrretræer på Gotland.
Mange fyrretræer taber nålene og viser ifølge rapporten tydelige tegn på stress med gule nåle og tynde kroner, og det vurderes, at træerne vil gå ud før tid.
Også birketræer er ramt af en kombination af tørkeskader og svampeangreb.
Rapporten bringer også en oversigt over udbredelsen af forskellige svampe- og skadedyrsangreb i de svenske skove.
Rapporten fra Skogsstyrelsen og SLU abefaler varieret skov som den bedste måde at sikre en stærk og modstandsdygtig skov og forebygge insekt- og svampeangreb i skovene.