Lyt til artiklen:

Ny aftale om Sany-import er på plads

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Siden M. Poulsen / LØMA-konkursen tilbage i januar har Sany manglet en importør til det danske marked. Det er der nu fundet en løsning på, idet den svenske importør, Nordfarm, fremover også skal levere til de danske forhandlere. Simon Pontoppidan med en fortid hos blandt andet Engcon og JST, bliver bindeleddet mellem det danske marked og importøren i Sverige.

Sany-importør konkurs

Se også:

Sany-importør konkurs

Det oplyser Simon Pontoppidan og Nordfarm til Grøn Teknik, da vi træffer dem på Bauma.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Siden Mogens (Poulsen, red.) gik konkurs har jeg taget lidt over i forhold til de kunder, der havde behov for lidt dialog. Og sammen med forhandlernettet i Danmark har jeg arbejdet på en fremadrettet løsning, som vi nu er glade for at kunne offentliggøre, fortæller Simon Pontoppidan og tilføjer:

- Nordfarm er en utrolig stærk aktør, som forhandler fra mere end 40 lokationer i Sverige. Gennem de seneste par uger er vi blevet enige om de sidste detaljer, og vi forventer alle, at denne model bliver et løft for Sany i Danmark, siger han.

En del af det tidligere forhandlernetværk i Danmark fortsætter, så der lige nu har fem forhandlere. Hos nogle af dem vil man formodentlig forstærke bemandingen, så man kan vækst salget af maskiner fra Sanys meget omfattende pallette.

Simon Pontoppidans rolle bliver, udover at være bindeled mellem det danske marked og Nordfarm, at tage sig af de største kunder samt projekter.

Nordfarm i Sverige bliver lager for reservedele, som importøren kan levere i Danmark inden for 24 timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De mest gængse reservedele har vi naturligvis allerede hos forhandlerne i Danmark, siger Simon Pontoppidan til Grøn Teknik.