Lyt til artiklen:

Skovbrugsmesterskaberne skruer op for sværhedsgraden

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Konkurrencen er den samme, selvom sværhedsgraden bliver højere på Ledreborg Slot i forhold til tidligere Skovbrugsmesterskaber.

Eleverne skal dog stadig igennem fem discipliner, som alle er typiske skovarbejderopgaver. Det fortæller underviser Matias Skov Jonesen fra Skovskolen - Københavns Universitet, der står for arrangementet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har skruet op for sværhedsgraden for at gøre det lidt mere interessant, og så de dygtigste kan bevise deres værd. Desuden er det naturligt, at konkurrencen udvikler sig, og ikke mindst er sponsorpræmierne jo helt vanvittige i år. Så der er noget at dyste om, siger han i en pressemeddelelse fra Have & Landskab.

Nødvendigt at bakke op

Dermed kommer den velkendte lyd af arbejdende motorsave igen til at klinge over Have & Landskab, når udstillingen samler op mod 12.000 fagfolk fra den grønne branche fra den 3. til 5. september.

Skovbrugsmesterskaberne finder sted fredag, hvor 10-12 elever fra uddannelsen til Skov- og naturtekniker skal dyste om både æren og de største præmier i konkurrencens historie.

rich-media-2
Alle deltagerne ved sidste konkurrence i 2023. Foto: Have & Landskab.

- På sidste Have & Landskab trak konkurrencen hele tiden folk til, og det var fedt at se de unges engagement. Og vi ved jo, at alle bliver bare draget mod messeaktiviteter, som man kan høre i det fjerne, fortæller Bent Tangemann fra Have & Landskabs bestyrelse.

Nye udstillere til Have & Landskab på slottet

Se også:

Nye udstillere til Have & Landskab på slottet

Han er desuden direktør i Vermeer Danmark, og virksomheden havde en stand nær konkurrencen på sidste Have & Landskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor ved Bent Tangemann også, hvad han går ind til i år, hvor Vermeer har valgt at være sponsor for konkurrencens førstepræmie, et gavekort på hele 25.000 kr. til webshoppen www.arborist.dk. Husqvarna står for 2. præmien, en Husqvarna 572 XP motorsav til 13.999 kr., mens Stihl sponserer 3. præmien, en STIHL MS 271 motorsav til 6.000 kr.

- Det er store, flotte præmier, men jeg synes også, at det er nødvendigt at bakke op, for det er ekstremt vigtigt, at vi gør os synlige som branche. Det hjælper Skovbrugsmesterskaberne til. Og store konkurrencer med meget på spil giver bare et særligt drive og viser de unge, at vi tager dem alvorligt, siger Bent Tangemann.