Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kommune vælger ny minilæsser med specialmonteret hækkeklipper
Nogle opgaver kræver specialløsninger - og netop derfor har Vejen Kommune valgt en Avant 860i minilæsser fra Sorring Maskinhandel.
Det skriver Avant Danmark - Sorring Maskinhandel A/S i en pressemeddelelse.
Den nye minilæsser er udstyret med specialmonteret hækkeklipper på en fleksibel rotorarm. Den funktion, som rotatoren udfører, giver en mere fleksibel arm, som kan klippe i op til 6,6 meters højde.
Klipper ind foran maskinen
Ved at dreje klipperen/armen over til venstre side af minilæsseren, kan man klippe hele hækken, inklusive det stykke som maskinen selv holder ud for.

En anden fordel ved rotatoren er, at under transport og på smalle stier kan klipperen lægges ind foran minilæsseren. Dermed bliver totalbredden ens med maskinens bredde.
Ifølge maskinhandleren bidrager dette til at gøre arbejdet mere effektivt, lettere og mere præcist.
En alsidig maskine
Maskinen er også specialmonteret med en saltspreder, som sikrer hurtig og præcis spredning af salt, når der udføres vintertjeneste.
Saltsprederen er udstyret med den nyeste teknologi, så kommunen kan minimere saltforbruget.
Maskinen kan, foruden at klippe hæk og sprede salt, også bruges til mange andre opgaver, gør forhandleren opmærksom på.
- Kommunens behov for driftssikre maskiner passer perfekt til Avant 860i's robuste konstruktion og egenskaber, siger Jørgen Jensen fra Sorring Maskinhandel i pressemeddelelsen.
- Minilæsseren er stærk og alsidig, og det specialmonterede udstyr sikrer, at Vejen Kommune kan løse mange forskellige opgaver mere effektivt end nogensinde før. Avant 860i kan håndtere mange opgaver med minimal vedligeholdelse og nedetid, siger han.