Lyt til artiklen:

Andreas tog til Japan - har nu en hotelhave og meget mere på cv'et

00:00
Hastighed: ???x
03:36

Der er bare nogle anlægsprojekter, som går hen og får en særlig plads i hukommelsen.

For anlægsgartnereleven Andreas Stærgaard kan haven omkring Hotel Do-Ya Beppu gå hen og blive netop sådan et. For dette projekt blev det sidste, han nåede at være med til, inden hans 10 måneders udveksling i Japan sluttede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hotellet ligger på en skråning, så der var masser af terræn at arbejde med. Vi gravede træer ned og satte sten, som vi først gravede op fra jordlaget på hotellets grund. Vi lagde flis og græs, og vi havde også nogle større sten med fra arbejdspladsen, som vi placerede omkring træerne, fortæller Andreas Stærgaard til Grøn Teknik.

rich-media-2
Andreas Stærgaard tog til Japan i april sidste år. Privatfoto.

Han arbejder til daglig hos Lyngby Taarbæk Kommune, Arealdrift og er for nylig vendt hjem fra øen Kyushu, hvor han i alle 10 måneder arbejdede for en lokal anlægsgartnervirksomhed med speciale i træer.

Ind i skovdybet

Opholdet var planlagt af Travel to Farm, som er en nonprofit udvekslingsorganisation, der har specialiseret sig i at sende unge inden for de grønne områder på praktikforløb rundt i verden.

Øen Kyushu ligger i den sydlige del af landet, og hotelhaven, som virksomheden arbejdede på, ligger i byen Beppu ud til havet.

rich-media-3
Anlægsgartnervirksomheden har eksisteret i mere end 80 år. Privatfoto.

- Byen er især kendt for dens varmekilder. Damp siver ud forskellige steder i byen, gennem kloakdæksler og sådan noget, og der lugter af svovl. Så da vi kørte dertil fra arbejdspladsen første gang, troede jeg, at der var en, der havde slået en prut i bilen, fortæller Andreas Stærgaard med et grin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens håndværkere byggede hotellet, der er designet af det verdenskendte arkitektfirma Kengo Kuma, arbejdede anlægsgartnervirksomheden på arealerne udenfor: indgangen, siderne af hotellet og haven bag ved.

rich-media-5
Hotellets designer, Kengo Kuma, har også designet H.C. Andersen Museum i Odense. Privatfoto.

- Når træerne får lov til at gro lidt mere, skal det give en illusion af, at man går ind i et skovdyb. Træerne blev plantet med hældning og skal danne en form for tunnel ind mod hotellet, fortæller anlægsgartnereleven om området foran hotellet og tilføjer:

- Derfor, når træerne skal beskæres med tiden, beholder de grenene ind mod indgangen.

Forankrede ældre træer

Netop træer udgør en betydelig del af projektet og inkluderer blandt andet japansk løn og en træart, der på dansk kan oversættes til "Glat for aber".

Træerne er af lidt ældre dato og blev hentet fra anlægsgartnervirksomhedens arealer. Nogle af træerne kan være op mod 50 år gamle, og i virksomheden er de eksperter i at håndtere dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Japansk løn og træarten "Glat for aber" indgår blandt andet i projektet. Privatfoto.

- Vi gravede først et hul, og kranbilen kørte ind og sænkede træet ned i det. Så drejede og tiltede vi træet, indtil vi fik besked om, "at nu var den der".

- Bagefter forankrede vi træet under jorden med nedbrydeligt materiale. Det er den teknik, min arbejdsplads bruger, og den teknik kendte jeg ikke i forvejen, fortæller Andreas Stærgaard.

Masser af beskæring

Virksomheden gik i gang med projektet først i februar, og de blev færdige med det i begyndelsen af marts.

Anlægsgartnerelev beskærer træer i Japan

Se også:

Anlægsgartnerelev beskærer træer i Japan

- Så jeg nåede ikke at være med til at se det færdige resultat, fortæller Andreas Stærgaard, hvorfor hans japanske chef efterfølgende har sendt billeder af det færdige projekt til ham.

rich-media-9
Hotellet åbner dette forår. Privatfoto.

Nu kan anlægsgartnereleven se tilbage på knap et år i Japan, hvor han blandt andet har arbejdet på indkørsler, beskåret træer, vedligeholdt traditionelle japanske haver, været med til nyanlæg og meget mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg føler mig stærkere i forhold til at tale japansk. Udover det er jeg tilfreds med de erfaringer, jeg har fået, blandt andet inden for beskæring af forskellige typer træer, både bladbærende og nålebærende træer, siger Andreas Stærgaard, der læser til anlægsgartner på Roskilde Tekniske Skole.

- Min deltagelse i haven omkring hotellet var prikken over i'et under opholdet i Japan, siger han.