Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danmarks skove fylder et areal svarende til Sjælland
Kortet vil blive opdateret hvert år og vil gøre det nemt at følge med, når nye skove vokser op eller udvides i takt med aftalerne i Grøn Trepart.
Skovkortet er første skridt i en øget digitalisering af skovovervågningen, som hidtil har været baseret på en manuel opmåling af knap 10.000 prøveflader over en 5-årig periode, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø.
- Der er tale om et ret banebrydende teknologisk projekt. Det nye kort giver et langt bedre overblik over, hvor skovene ligger, og hvor store de er, siger projektleder Lauge Groes fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der har stået i spidsen for udviklingsprojektet.
Fremover vil skovovervågningen være baseret på det digitale skovkort, som bliver opdateret hvert år. Målingerne i skovene vil blive anvendt til andre dele af skovstatistikken.
Kunstig intelligens læser satellitfotos
Den nye metode er baseret på satellitfotos og kunstig intelligens (AI), som er udviklet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med afsæt i metodeanbefalinger fra Københavns Universitet.
Skovkortet er baseret på FN's definition af skov, hvilket blandt andet betyder, at der skal være træer på mindst en halv hektar - svarende til en fodboldbane - for at området tæller med som skov.
Det nye skovkort er et vigtigt redskab for den politiske aftale om den grønne trepart. Målet er, at der inden 2045 skal skabes 250.000 hektar ny skov i Danmark, skriver styrelsen.
Alle kan se kortet
Ifølge det digitale skovkort var Danmarks skovareal i 2022 654.000 hektar. Det svarer til et areal lidt mindre en Sjælland.
Tallet ligger dermed tæt på den tidligere beregning i Skovstatistik 2022, hvor Danmarks skovareal blev opgjort til 643.000 hektar.
Skovkortet forventes i løbet af 2025 at kunne vise, om den enkelte skov er primært løvskov eller nåleskov.
Skovkortet skal give et bedre grundlag for at opgøre skovenes bidrag til klimaindsatsen. Det næste skridt i udviklingsarbejdet er derfor at udvikle kortet, så det kan vise, hvor meget kulstof, der er bundet i skovene.
Det kræver, at den kunstige intelligens lærer at se, hvor meget biomasse en skov indeholder.