Lyt til artiklen:

Masser af små og store vejudbud for milliarder lige om hjørnet

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Trods udsigt til voldsomt stigende forsvarsudgifter samt store investeringer til foranstaltninger mod de truende klimaproblemer, bliver der ikke sparet på udviklingen af den indenlandske infrastruktur. Politikerne på Christiansborg har nemlig indtil videre valgt at følge planen for udrulningen af Infrastrukturplanen fra 2021.

Det fortalte Vejdirektoratets anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen, da han tidligere tirsdag bød velkommen til den årlige leverandørdag i Middelfart, hvor Grøn Teknik også var til stede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade for, at de folkevalgte følger planen og sørger for at få vedtaget de nødvendige anlægslove, så vi kan vedblive med at få projekterne gennem processen, sagde han.

I år drejer det sig om nye udbud for op mod 5 milliarder kroner i form af veje, jernbane, støjskærme, ladestationer, broer og tunneller.

rich-media-2
Politikerne ryster ikke på hånden trods de usikre verdenspolitiske tider. Der vil også i de kommende år blive udrullet masser af nye udbud som følge af Infrastrukturplan 2035. Arkivfoto: Jørgen Ahler.

Et par hundrede repræsentanter fra branchen havde fundet vej til Leverandørdagen, hvor man gennemgik de igangværende samt de kommende års store og mindre udbud.

Infrastrukturplan 2035 indebærer investeringer for mere end 160 milliarder kroner frem til 2035, heraf nye projekter og initiativer til 106 milliarder.

Blandt aktørerne bliver der god mulighed for at regne på tilbud, for der er masser af nye udbud i støbeskeen - både i år og til næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De store projekter

De største projekter i den kommende tid bliver blandt andet færdiggørelsen af E45 fra Vejle til Randers, Hillerødmotorvejen samt højhastighedsjernbanen på Vestfyn.

Desuden er Kalundborgmotorvejens 3. etape, en udvidelse af Øresundsmotorvejen, udvidelse af E45 rundt om Kolding og flere andre store projekter på vej i udbud senere i år.

Og næste år kommer der endnu flere - også af de helt store, når man skal i gang med udbud til Marselistunnellen, den 3. Linfjordsforbindelse og en 11 kilometer udvidelse af E20 syd om Odense.

Mindre anlæg

Er de føromtalte udbud for store, så kan mange mindre virksomheder sagtens være med alligevel, for der udbydes også mindre anlæg for en lille milliard kroner hvert år.

I 2025 gælder det blandt andet støjreduktion, cykelinfrastruktur og ladestationer. I år og næste år udbydes ca. 60 entrepriser under "Mindre Anlæg". Det drejer sig om 7 støjskærme, 14 cykelstier, 4 ladeparker, 3 rastepladser, 31 krydsombygninger og lidt andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Illustration: Vejdirektoratet.

Vedligehold

Som om det ikke er udgifter nok, så hviler vedligeholdelsen af statens vejnet også på Vejdirektoratet, som i år regner med at udbyde vedligeholdelsesarbejder for 1,7 milliarder kroner. Blandt andet ca. 75 belægningsprojekter til samlet omkring 450 millioner kroner.

rich-media-6
Vejdirektoratet udbyder i år vedligeholdelsesopgaver for omkring 1,7 milliarder kroner. Arkivfoto: Tim Søgaard.

Vejdirektoratets Leverandørdag afholdes hvert år. Formålet er dels, at give leverandører og partnere størst mulig indsigt i og overblik over kommende entrepriser og udbud, og dels at sikre Vejdirektoratet størst mulig interesse for og antal bydende på kommende og igangværende udbud af anlægsentrepriser.

Flere kan byde på vintertjeneste

Se også:

Flere kan byde på vintertjeneste

Se meget mere om Leverandørdagen her