HK Privat er blevet enige med DM-Arbejdsgiver, der er en arbejdsgiverforening for primært medlemmer af Dansk Maskinhandlerforening, om en ny treårig overenskomst. Det meddeler parterne i en pressemeddelelse.

Aftalen omfatter HK'ere, der typisk arbejder med administration, økonomi og salg og udlejning af maskiner, som bruges i landbruget og entreprenør- og anlægsbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Målet for HK Privat har været at skaffe medlemmerne pæne stigninger, der kan ses på lønsedlen, og at sikre dem flere muligheder for fleksibilitet i arbejdslivet. Derfor er vi tilfredse med, hvor vi er landet, siger advokat hos HK Privat, Barbara Lauridsen, der har været med til at forhandle aftalen.

Overenskomsten er en minimallønsoverenskomst, hvilket vil sige, at der udover de centralt aftalte forbedringer er årlige lokale lønforhandlinger, hvor der enten individuelt eller kollektivt kan forhandles mere hjem i lønposen.

Den nye aftale, der skal til afstemning hos lønmodtagerne, indeholder blandt andet:

  • Mindstelønnen for en fuldtids ansat forhøjes til 24.471 kr. 1. maj 2025, 25.032 per 1. marts 2026 og 25.594 kr. per 1. marts 2027-
  • Løn til elever forhøjes i gennemsnit med 4,0 % i 2025 og 3,5 % i 2026 og 2027.
  • Bidraget til fritvalgsordningen stiger med 1% i marts 2026 og 1 % i marts 2027.
  • Arbejdsgivers bidrag til pensionsopsparingen stiger med 1% pr. 1. maj 2025.
  • Øgede muligheder for at bruge fritvalg til fravær af familiemæssige årsager.
  • Lønpakkens synlighed øges i overenskomsten og evt. på ansættelseskontrakterne.

Overenskomstforlig sikrer lønstigninger og fleksibilitet for maskinmekanikere og lærlinge

Se også:

Overenskomstforlig sikrer lønstigninger og fleksibilitet for maskinmekanikere og lærlinge