Et nyt inspirationskatalog med 27 konkrete idéer skal gøre det nemmere at integrere naturvenlige tiltag i renoveringsprojekter - eller ved nybyggeri.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som har fået udviklet kataloget af konsulentvirksomheden Habitas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inspirationskataloget er udarbejdet som et opslagsværk, der er opdelt efter renoveringsprojekternes type og budget.

Om det er arbejde med facaderenovering, tagudskiftning eller tagrender og nedløbsrør, er der inspiration og vejledning at finde til at integrere løsninger, der gavner både beboere og andre arter i og omkring bygningen, lyder det.

Mere biodiversitet i byen

Det nye inspirationskatalog er en del af konceptet Klimafacade+ under Bygningsfornyelse med bidrag fra Københavns Ejendomme, Parker, Kirkegårde og Renhold samt Område for Almene Boliger.

rich-media-2
Katalogets forside. Foto: Københavns Kommune.

Formålet med kataloget er at gøre det enkelt for bygningsejere, boligforeninger og rådgivere at tænke biodiversitet ind i projekterne.

- Vi ved, at renovering er en oplagt og omkostningseffektiv anledning til at skabe plads til naturen. Bygninger og bymiljøer kan rumme værdifulde levesteder for blandt andet planter, insekter og fugle, siger Line Barfod (Ø), der er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og det gavner ikke kun naturen - mange tiltag bidrager tilmed til klimasikring og styrker bygningens værdi. Oven i det ved vi, at nærhed til natur bidrager væsentligt til både mental og fysisk trivsel for byens borgere, siger teknik- og miljøborgmesteren.

Natur på en ny måde

Der er stort og akut behov for at skabe bedre og mere vild natur i langt større områder i vores landskaber, siger Rasmus Vincentz, der er direktør i Habitas.

- Samtidig er det afgørende vigtigt, at vi også tænker naturen ind i den måde, vi udvikler vores byer, bygninger og hverdagsliv på, så vi kan bevæge os mod en sameksistens mellem mennesker og natur, siger direktøren.

Facade i Nordhavn er blevet levende

Se også:

Facade i Nordhavn er blevet levende

I byen findes der nogle særligt gunstige muligheder for at skabe øget viden og forståelse for biodiversitet, lyder det.

- Når vi tænker biodiversitet ind i vores bygninger og byer, investerer vi i fremtiden. Hver redekasse, plantekasse og grønne facade bidrager til at skabe ly, liv og føde til forskellige arter - og styrker samtidig vores nærhed til naturen, siger direktøren i Habitas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bidrager til en større forståelse af, at alle arter - fra både dyre-, plante- og svamperiget - spiller en rolle. Insekter, mos, lav og andre små livsformer kan virke ubetydelige, men de indgår i fundamentet for de økosystemer, vi alle er afhængige af, og er samtidig utroligt lærerige og fascinerende, siger Rasmus Vincentz.

OKNygaard slår tonen an i Musikhusparken

Se også:

OKNygaard slår tonen an i Musikhusparken

Konsulentvirksomheden Habitas har erfaring og specialiseret viden i at integrere biodiversitet i alle lag af et moderne samfund - fra strategisk planlægning til konkrete løsninger for grøn som blå biodiversitet.

Virksomheden samarbejder med kommuner, boligforeninger og virksomheder, der ønsker at skabe plads til en vildere og mere mangfoldig natur som en del af en mere bæredygtig udvikling.