I et nyt udspil foreslår regeringen at afsætte 660 millioner kroner årligt fra 2030 til en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som er udsendt af Børne- og Undervisningsministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har talt meget om at styrke erhvervsuddannelserne. Nu sker det endelig, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i pressemeddelelsen.

- Med dette udspil ønsker vi blandt andet at reducere frafaldet på uddannelserne. Sammen med midlerne fra epx-reformen bruger vi omkring 50 procent mere på at uddanne en faglært i Danmark. Med regeringens uddannelsespolitik vil der altså være investeret markant mere i fremtidens faglærte, siger ministeren.

Mere frihed til skolerne

Det nye udspil hedder "Forberedt på fremtiden VII", og regeringen mener, at undervisningen på erhvervsuddannelserne i Danmark skal være af endnu højere kvalitet.

I den forbindelse vil regeringen give skolerne frihed til lokalt at vurdere, hvordan de skaber et godt fagligt og socialt miljø på de forskellige erhvervsuddannelser i landet. Det skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Der er mange forskellige årsager til frafaldet på tværs af de 101 erhvervsuddannelser, oplyser børne- og undervisningsministeriet. Elevernes alder spænder vidt, og det stiller forskellige krav til eleverne at uddanne sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor lægger regeringen op til at tildele 260 millioner kroner fra 2025 stigende til 400 millioner kroner i 2030 og 330 millioner kroner varigt fra 2033 og frem til skolerne uden bindinger, lyder det.

Efter arbejde på en dumper blev Emil overrasket med legat

Se også:

Efter arbejde på en dumper blev Emil overrasket med legat

Derudover indeholder udspillet konkrete forslag om at styrke undervisernes kompetencer og skabe bedre sammenhæng mellem perioder i skole og oplæring.

En styrkelse af ambitioner om, at flere elever tager en del af deres erhvervsuddannelse til udlandet indgår også i regeringens udspil.

Med udspillet vil regeringen samlet set have prioriteret en milliard kroner til erhvervsuddannelserne fra 2030 og frem, oplyser børne- og undervisningsministeriet.

Flere skal søge

I dag falder fire ud af 10 elever fra i løbet af deres uddannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er tilgangen til uddannelserne faldet markant de seneste 10 år, hvorfor antallet af faglærte i en årrække har været faldende.

En udfordring i den forbindelse er, at mange ældre faglærte skal på pension de kommende år. Samtidig stiller den grønne omstilling og den teknologiske udvikling hele tiden nye krav til faglærtes kompetencer, lyder det.

Skole byder anlægsgartnerelever velkommen i det vestjyske

Se også:

Skole byder anlægsgartnerelever velkommen i det vestjyske

Med dette nye udspil vil regeringen derfor sikre, at flere søger ind på en erhvervsuddannelse, og at færre falder fra undervejs, oplyser børne- og undervisningsministeriet.