Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Uhrenholt investerer i ny fræser til grusveje
Onsdag afholdt KSM Maskinservice i samarbejde med maskinstationen Uhrenholdt en lille demo på et areal ved Oksbøl, hvor en fræser fra den tyske producent NEM AG spillede hovedrollen.
Den 2 meter brede fræser fungerer ved, at den i én arbejdsgang fræser stiens øverste lag op, og derefter med vibrator sørger for at nivellere overfladen godt ud, så alle huller repareres.
- Den er der virkelig fremtid i. Den virker perfekt, og jeg har ikke set andet, der kan gøre det samme, fortæller Anders Uhrenholt, som har købt det første eksemplar i Danmark.
Han tilføjer, at der er mange fordele ved maskinen, men først og fremmest slipper man for at tilføre stabilgrus.

- Stabilgrus er blevet kostbart, og samtidig skal vi passe på vores råstoffer, så denne løsning er helt genial, siger han.
Fræseren forhandles herhjemme af KSM Maskinservice, som kun har haft den i forhandling siden efteråret. Første præsentation var under Agromek i Herning i november.
Anders Uhrenholt laver en hel del vejvedligeholdelse, og derfor havde han inviteret en række af sine kunder med til demonstrationen.
- Der var begejstring for løsningen blandt de fleste. Jeg lavede en lille video fra demoen, som jeg lagde på facebook, og her var interessen også stor. I løbet af få timer var der mere end 3300 visninger, så jeg forventer mig en del af løsningen fremover, siger han til Grøn Teknik.
Også forhandleren var begejstret for demoen.
- Der var stor begejstring blandt deltagerne. Vi fik virkelig vist, hvad fræseren kan. Det gælder både på traditionelle grusveje og på knust beton, fortæller Henrik Bergholdt fra KSM Maskinservice.
Han tilføjer, at man forventer at gentage arrangementet med en ny demo på Fyn inden så længe.