Poul Lykke er uddannet landbrugsmaskinmekaniker og har gennem årene haft forskellige roller i arbejdslivet. Han trives med variationen og de udfordringer, der følger med.

Medarbejderen i Dansk Maskincenter kan nu fejre jubilæum, da han har tilbragt 40 år i branchen. Det skriver Dansk Maskincenter i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden landbrugsmaskiner forhandler Dansk Maskincenter blandt andet også maskiner og udstyr inden for have/-park og anlæg.

En nøglefigur

Poul Lykke begyndte sin karriere hos TH Lynge Pedersen i Skjern, hvor han gennemførte sin læretid som landbrugsmaskinmekaniker, og i 2004 købte Dansk Maskincenter i Rimmerhus arbejdspladsen.

Efter 25 år i Skjern flyttede han med til Rimmerhus i 2010 og begyndte at arbejde i have/-parkafdelingen.

Her han været en nøglefigur i at introducere og vedligeholde Husqvarna-produkter, især robotplæneklippere, oplyser Dansk Maskincenter.

Mange gode minder

Gennem årene har Poul Lykke oplevet mange forandringer i branchen. Maskinerne er blevet større og mere avancerede, og automatisering har gjort sit indtog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her har han tilpasset sig disse ændringer ved at holde sig opdateret inden for den nyeste teknologi og ved at levere ærlig og pålidelig service til kunderne.

Dansk Maskincenter får forhandling af Develon

Se også:

Dansk Maskincenter får forhandling af Develon

En af de største ændringer, Poul Lykke har bemærket, er kundernes prioritering af frihed. Salget af robotplæneklippere er steget markant, da kunderne ønsker en nem løsning til at vedligeholde deres græsplæner.

Poul Lykke og hans team hos Dansk Maskincenter i Rimmerhus sørger for, at robotplæneklipperen bliver installeret korrekt og effektivt for at sikre kunderne en flot og velplejet plæne.

Husqvarna afslører ny platform til mellemstore robotplæneklippere

Se også:

Husqvarna afslører ny platform til mellemstore robotplæneklippere

Samtidig følger der mange gode minder med i løbet af 40 år. Han husker især de dage, hvor alt kører på skinner, kunderne er glade og reparationerne lykkes. Poul Lykke nyder også udfordringerne ved at skulle lave nye planer, når telefonen kimer i sæsonen.

- Jeg tror, at nøglen til min succes har været ærlighed og tillid. Man skal aldrig love mere, end man kan holde, siger Poul Lykke fra Dansk Maskincenter i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når han ikke arbejder, slapper Poul Lykke af ved savbænken og nyder at arbejde med træ. Det er hans måde at stresse af på efter en travl dag.

Jubilæet bliver markeret i Rimmerhus og fejres med kollegerne.