Lige inden juleferien leverede Maskiner A/S i Horsens fem spritnye Yanmar V80 læssemaskiner til Dansk Stenanlæg, som beskæftiger sig med stenbelægning og snerydning i hele Danmark. Med denne investering er virksomheden godt rustet til at tage fat på de mange spændende opgaver, der venter i 2025.

Yanmar-maskinens alsidighed gør den ideel til en bred vifte af opgaver, og for Dansk Stenanlæg er det afgørende, at udstyret kan præstere optimalt under alle forhold året rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når sneen falder, vil Yanmar V80 være et godt redskab i effektiv snerydning, og i foråret og sommeren vil maskinerne spille en central rolle i virksomhedens arbejde med stenbelægning - fra kørsel og udlægning af sand til præcis afretning af underlaget.

rich-media-2
Pressefoto.

- Vi har et stort fokus på effektivitet og at sikre, at vi kan levere høj kvalitet til vores kunder - hver gang. Yanmar V80 har imponeret os med sin driftssikkerhed og effektivitet. Det er uden tvivl en stærk tilføjelse til vores maskinpark, siger indehaver Anders Svendsen, Dansk Stenanlæg.

De fem nye læssemaskiner bliver et godt redskab for Dansk Stenanlægs arbejde med at løse opgaver hurtigt og effektivt. Med deres kompakte design, kraftfulde motor og lave brændstofforbrug er de ideelle til alt fra tunge løft til præcisionsarbejde.

- Vi ser dette som en investering i både vores virksomhed og vores kunder. Med disse maskiner er vi klar til at tage godt fat i projekterne for 2025 og fremover, afslutter Anders Svendsen.