Johs. Mertz blev etableret i Nykøbing F. af Irma og Johannes Mertz 9. januar 1915. Siden starten i der sket en utrolig udvikling for maskinforretningen Johs. Mertz A/S med hovedsæde i Maribo på Lolland og med afdelinger i Faxe og Slagelse på Sjælland og derudover salgskontor i Roskilde.
I dag beskæftiger virksomheden omkring 80 medarbejdere på de fire lokaliteter og samtidig er virksomheden vokset til en af de største privatejede maskinforretninger i Danmark.
Johs. Mertz har med indgangen til i år overtaget New Holland-forhandlingen i hele Østdanmark.
Hos Johs. Mertz anføres det, at være privatejet, hvor ejerne er tæt på medarbejdere og kunder, nok er det der har været en af de stærkeste grundsten igennem alle årene.
Først med tre generationer af Mertz-familien og siden 2021 med makkerparret Gert Klitgaard og Christian Holst ved roret som ejere.
- En anden vigtig grundsten er vigtigheden i at yde den bedste service til vores kunder. Uden evnen til at hjælpe vores mange trofaste kunder holder man ikke som maskinforretning i 110 år, lyder det fra indehaverne i en pressemeddelelse.
- Derfor er alle vores dygtige medarbejdere, og mange med lang anciennitet, altafgørende for, at vi er kommet hertil, hvor vi står i dag som leverandør af det bedst sælgende traktor og høstmaskinemærke i området øst for Storebælt. En position vi hver dag kæmper for at fastholde og udbygge.
Hos Johs. Mertz har man valgt at fejre fødselsdagen internt og så igen til sommer med en fest for medarbejdere og deres ledsagere.