Det danske landskab står foran historisk store omlægninger som svar på klima-, miljø- og biodiversitetskrisen.
Nu har forskerne fra projektet Lokale Landvindinger lavet en guide til projektledere, som vil udvikle helhedsløsninger gennem et stærkt lokalt engagement.
Med guiden 'Samskabte Landskaber' gives der konkrete bud på, hvordan man sikrer lokal deltagelse og godt samarbejde på tværs af organisationer i projekter, der arbejder med at omlægge landskaber, så slutresultatet gavner flere formål på én gang.
- Der er kamp om pladsen i Danmark. Det er derfor vigtigt at samtænke behov og indsatser, når offentlige organisationer i de kommende år skal omlægge landskaber for at sikre den grønne omstilling, siger projektleder Stine Krøijer, lektor på Institut for Antropologi og medforfatter til guiden, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Det sociale og kulturelle
Den nye guide udspringer af forskningsprojektet Lokale Landvindinger med forskere fra Institut for Antropologi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
De undersøger her, hvordan fortællinger og samskabelse kan indgå i lokale multifunktionelle landskabsprojekter. Det sker i samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland, Mariagerfjord Kommune, Viborg Kommune og Randers Kommune.
- I vores samarbejde med flere kommuner, landboforeninger og styrelser under Ministeriet for Grøn Trepart har vi mødt et stærkt ønske om at få konkrete redskaber til at håndtere de sociale og kulturelle aspekter i projektledelsen. Hvordan samarbejder man med lodsejere og andre borgere og designer en god proces ved omlægningen af et landskab? siger Kathrine Dalsgaard, guidens hovedforfatter og erhvervs-ph.d. i Naturstyrelsen og på Institut for Antropologi.
Hensyn til fx skovbrug
Et flertal har netop indgået aftale om 'Den Grønne Trepart', der blandt andet indebærer at rejse 250.000 hektar skov og omlægge 140.000 hektar klimabelastende lavbundsjorde inden 2030.
Den nye guide er ifølge forskerne bag derfor især skrevet til projektledere i kommuner, styrelser og andre organisationer, der er involveret i arealomlægningen.
Fokus er særligt på udvikling af såkaldte multifunktionelle løsninger, hvor mange interesser skal spille sammen. Det kan for eksempel være hensyn til land- og skovbrug, behovet for rent grundvand og mindre udledning af drivhusgasser - eller ønsker om at få et rigere natur- og friluftsliv.
Andre projekters erfaringer
Konkret beskriver guiden seks faser i et typisk projektforløb fra fastlæggelse af formål og organisering over forundersøgelser, borgermøder og idéudvikling til implementering, afslutning og evaluering.
Et gennemgående tema er behovet for god kommunikation og et opgør med silotænkning i planlægningen. Guiden krydrer det med gode og mindre gode erfaringer fra multifunktionelle jordfordelingsprojekter i Skalsådalen, Nørreådalen og Glenstrup Sø.
Samtidig viser guiden, hvordan det er muligt målrettet at arbejde med fire slags fortællinger i et projekt, når man samskaber og realiserer et områdes multifunktionelle potentialer.
Der er tale om fortællinger, der inspirerer, motivere og skaber opbakning, fortællinger, der giver indsigt i det fysiske og sociale landskab, fortællinger, der skaber nye fælles forestillinger om fremtiden, og fortællinger, der sikrer læring og evaluering.
God dialog fra starten
Mange af de nye projekter baserer sig på frivillige aftaler med lodsejere.
Det gør det ifølge Kathrine Dalsgaard særligt vigtigt at sikre en god proces, hvor man inddrager mange aktørers fortællinger og perspektiver i arbejdet med at udvikle fælles visioner og løsninger.
- Det handler om at få og fastholde en god dialog fra starten, siger Kathrine Dalgsaard og fortsætter:
- Vi taler om projekter, hvor der indgår mange forskellige mennesker og kulturer, og hvor god kommunikation og samarbejde er afgørende. Fortællinger kan vise, hvordan mennesker lægger vægt på forskellige sider af det samme landskab - og kan i bedste fald bruges til at udvikle en ny fælles forståelse af fremtidens landskab.
Guiden 'Samskabte Landskaber' er udarbejdet af Kathrine Dalsgaard, Inge-Merete Hougaard, Lone Søderkvist Kristensen og projektets leder Stine Krøijer med støtte fra Velux Fonden, Innovationsfonden, Life Ip Natureman og Naturstyrelsen.
