Mere specifikt er det andelsboligforeningen Ålholmhus, der ligger på hjørnet af Roskildevej og Ålholmvej i Valby, som er udvalgt til forsøget. Netop Roskildevej er et af de mest forurenede områder i København, blandt andet fordi der kører tusindvis af biler forbi hver eneste dag. Bilernes udstødningsgasser ender desværre inde i familiernes lejligheder og skaber et indeklima, der i værste fald er skadeligt for beboerne.

- Vi får mere og mere viden om, hvor meget luftforurening påvirker københavnerne. Det medfører både alvorlig sygdom og for tidlig død. Dertil kommer, at luftforureningen giver indlæringsvanskeligheder for børn og unge. Derfor håber jeg naturligvis meget på, at dette forsøg viser, at plantevægge kan blive en del af værktøjskassen i bekæmpelsen af bilos og anden forurening, der trænger ind i folks hjem, siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er forurening med fine partikler og dieseludstødning årsag til lungekræft, og der er mistanke om, at det også øger risikoen for andre kræftformer. Forurening med partikler medfører også hjertekarsygdomme, forværring af astma og nedsat lungefunktion.

Luftforurening er årsag til dødsfald

Hvert år er luftforurening skyld i cirka 4000 for tidlige dødsfald i Danmark. Et studie fra Københavns Universitet har ydermere vist, at børn, som bor i luftforurenede områder, får lavere afgangskarakterer fra grundskolen.

- Flere end 400 københavnere dør hvert år for tidligt på grund af sundhedsskadelig, forurenet luft, og tusindvis bliver syge. Vi har også set tegn på, at luftforurening kan forringe mænds fertilitet. Siden 2019 har vi i København arbejdet målrettet for at øge viden om de sundhedsskadelige konsekvenser ved luftforurening. Det kommende forsøg med plantevægge, der potentielt kan bidrage til bedre luftkvalitet i boliger, er endnu et skridt i den rigtige retning - og helt i tråd med, hvad kommunens ekspertgruppe for sundhed og luftkvalitet har anbefalet København at gøre, siger Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Stort potentiale

Forsøget med plantevæggen er en del af Klimafacade+, der er et koncept for energirenovering af ældre etageejendomme, og det er professor Matthew Johnson fra Københavns Universitet, der skal udføre målingerne af plantevæggens effekt.

Teknologisk Institut har rådgivet om udformning af plantevæggen, herunder hvilke planter, som ville give den største virkning. Teknologisk Institut fortæller, at forsøget med plantevæggen er et af de første på verdensplan.

- Det er svært at komme med et konkret bud på en mulig reduktion af de skadelige PM2.5 partikler, men et sted mellem 20-60 er sandsynligt på netop dette sted med den planlagte plantevæg. Det afhænger dog af mange faktorer, og en endelige dom over plantevægges præcise virkning kræver flere forsøg end dette. Men det er en rigtig god start, siger Stig Koust, forretningsleder og ph.d., Teknologisk Institut.

Samarbejde på tværs i kommunen

Målingerne koster samlet set 300.000 kroner inklusiv en rapport, som opsamler resultater. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen betaler 50 procent og Teknik- og Miljøforvaltningen de resterende 50 procent. A4 Arkitekter og Ingeniører er bygherrerådgiver på hele byggeriet inklusiv plantevæg.

Målingerne vil bestå af otte sensorer - fire udendørs på gaden og bygningen samt fire indendørs i lejligheder - som vil måle før, under og efter byggeriet og opsætningen af plantevæggen. De fire sensorer indendørs er fordelt i tre lejligheder, som får plantevæg og energirenovering og én kontrollejlighed, som kun får energirenoveringen. Det forventes, at de endelige resultater er klar i august 2025.