Efter en stækket Corona udgave i 2022, er Baumamessen tilbage for fuld styrke til april. Interessen er kæmpe stor, og Münchens hoteller vil være fyldt til bristepunktet.
Grøn Tekniks søstermedie, Maskinteknik, har tidligere lavet rejser til den store maskinmesse, men det sker af forskellige årsager ikke i 2025. Det er der til gengæld andre, der gør.
En af dem er maskinhandler Søren Knudsen, SKS Maskiner, i Kerteminde, som også driver oktoberfestmunchen.dk.
Han har i samarbejde med Haarby Turist sammensat en bustur til Bauma i München. Turen starter fra Nyborg Banegård torsdag den 10. april 2025 om aftenen, og man er hjemme i Danmark igen mandag den 14. april om morgenen.
Der vil være opsamling i Nyborg, Odense, Taulov, Rødekro og Padborg. Turen har et begrænset antal pladser, og fyldes op efter først til mølle princippet. Sidste tilmelding er 13. januar 2025. Du kan læse mere om turen og tilmelde dig her