Finansieringen til en ny hybridbane på Cepheus Park i Randers er på plads.
Det skriver Randers Amtsavis
Ved Randers Kommunes seneste budgetlægning, blev forligspartierne enige om at sætte 6,5 millioner kroner af til en opgradering af banen, der skal ske til sommer. Dermed følger Randers FC i fodsporene på en stribe andre danske topklubber som for eksempel Brøndby IF, FC Midtjylland og AGF, der også har skiftet det traditionelle græstæppe ud med en hybridbane.
Selve projektet forventes at tage seks-otte uger, og arbejdet begynder, så snart denne sæson er færdigspillet.