Lyt til artiklen:

Thaler overtager forhandling af kendt laserafretter

00:00
Hastighed: ???x
04:32

Når man ser den røde og grå HB-afretter, som står udstillet på hjørnet af Thalers stand til Agromek, vil nogen nok tro, det er et nyt produkt eller mærke i Danmark. Men faktisk har den været i Danmark siden 2022 ved den nu tidligere importør Kilver.

Det er ikke kun laser-afrettere til minilæssere, men også mindre bugserede afrettere med højt niveau af udstyr, der produceres i Belgien af HB Constructie & Machines BVBA (HB). Det er hele produktprogrammet, der nu skal forhandles af Thaler ved Skjern Maskinforretning, der glæder sig til at kunne levere et alsidigt redskab til deres kunder. Det fortæller Rasmus Hvergel, der er salgsansvarlig for Thaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Inden vi blev kontaktet af Kilver i sommer, havde jeg slet ikke drømt om, at vi skulle overtage importen af HB-produkter. Vi kendte selvfølgelig til afretterne i forvejen, Mathias har jo gjort et enormt godt arbejde med at få afretterne bredt ud i Danmark, næsten for godt, for nogen tror jo ligefrem, at afretteren hedder Kilver og ikke HB, siger Rasmus Hvergel.

Nyheder hos Metsjö: Isobus og en specialvogn rettet mod hjulgraverne

Se også:

Nyheder hos Metsjö: Isobus og en specialvogn rettet mod hjulgraverne

Det var Mathias Nielsen, der er indehaver af den danske maskinhandler Kilver, der kontaktede Thaler ved Skjern Maskinforretning omkring overtagelsen af importen fra HB.

Det var ikke uden grund, at det blev Skjern Maskinforretning, som Mathias Nielsen tog kontakt til, da han søgte en forhandler, der solgte en minilæsser, som kunne bringe synergi mellem salget af en minilæsser og en afretter fra HB.

- Det var ofte, at jeg blev kontaktet af en kunde, der skulle have en ny minilæsser i forbindelse med, at de kiggede på afretter, og der manglede jeg at kunne sælge dem begge dele. Det var også derfor, jeg kunne se, at Thaler var en oplagt mulighed, da deres minilæssere er af en kvalitet, der spiller godt sammen med de afrettere, jeg solgte fra HB, siger Mathias Nielsen

Ny Thaler-forhandler på Djursland

Se også:

Ny Thaler-forhandler på Djursland

Mathias Nielsen havde tidligere handlet med Skjern Maskinforretning og vidste derfor, at der var opbakning bag de produkter, de sælger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kører en meget glidende overgang fra, at jeg stod for det hele selv til, at Thaler skal overtage både forhandling og service af de afrettere, jeg allerede har solgt. Jeg vil jo gerne, at de kunder, der allerede har en HB-afretter får lige så god, hvis ikke bedre service af det her. Jeg gør i hvert fald mit for, at det bliver en succes for alle parter, siger Mathias Nielsen.

Rasmus Hvergel fra Thaler ser også en god opbakning fra producenten i Belgien, der tilbyder masser af udstyr som eksempelvis 2D og 3D afretning, ultralyds censor til højdestyring og styring af afretteren fra tyske HE-Tronic.

Over 50 solgte enheder

Afretterne kommer i flere størrelser og kan udstyres efter behov, og der kan eftermonteres udstyr efterfølgende, hvis man får nye behov. De fås som bugserede, til frontmontering på minilæssere og som dozerblad til skridstyrede minilæssere, alt sammen til laserafretning.

- Vi har nu et produktprogram uden ret mange konkurrenter på det danske marked, produkterne passer på alle mærker og kan nemt monteres på de enkelte maskiner. Ved første øjekast ser den jo utrolig kompliceret ud, men med hydraulikslanger, strøm og styring fra et joystick, der kan tåle at blive brugt med hansker og beskidte fingre, er man hurtigt og let i gang, siger Rasmus Hvergel.

rich-media-5
Kilver har selv designet og produceret deres vejhøvl, som alternativ til den mere traditionelle bugserede løsning. Foto: Rasmus Kragh Jørgensen.

Kilver fortsætter salget af deres egen vejhøvl, der er designet og produceret i Danmark til at montere foran på minilæssere og læssemaskiner. Det er en simpel maskine med mulighed for at få trepunktsbeslag udover læssebeslaget, så den kan bruges af flere maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg savnede selv en prisvenlig vejhøvl, der ikke krævede en traktor til at slæbe den. Ofte står der jo en minilæsser, rendegraver eller læsser på gården, der nemt kan gribe vejhøvlen og jævne vejen til gården eller en grusvej. Jeg har derfor med god hjælp fået designet den her, som jeg nu selv producerer. Den fås i flere størrelser med forskelligt udstyr og til alle mærker. Og der må jo være andre end mig, der har savnet det her alternativ, for salget går jo fornuftigt på den gode side af 50 enheder solgt, siden vi startede projektet sidste år, siger Mathias Nielsen.

Mathias Nielsen fortæller, at der arbejdes på udviklingen af flere produkter, men der lige nu fokuseres på vejhøvlen.