Lyt til artiklen:

Kompakt minilæsser med ny front

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Viborg-baserede Daugbjerg Maskiner er en af udstillerne på landbrugsmessen Agromek i Herning, og med sig har de blandt andet en Pitbull minilæsser med ny front.

- Det her er en ny model. Man har sænket tårnet, så maskinen kun vejer 2.310 kg. Det betyder, at den kan køre på en lille trailer, siger Peter Daugbjerg til Grøn Teknik. Han er indehaver af Daugbjerg Maskiner og ansvarlig for salg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og man kan stadig løfte en palle fliser, understreger indehaveren.

Fås også på el

Minilæsseren med den nye front hedder X24-26V og har en transportvægt på 2.310 kg. Maskinens operationelle vægt er 2.535 kg, og med lukket kabine skal der lægges 180 kg til.

Denne model kommer også i en el-version, gør Peter Daugbjerg opmærksom på.

rich-media-2
X24-26V. Foto: Tina Moesgaard.

Udover den kompakte minilæsser med ny front har maskinhandleren fra Viborg også flere eldrevne Pitbull-minilæssere med til messen.

- Vi har kørt med elmaskiner i et år, men vores batterimaskiner er først kommet i gang i år. Vi ved, at det virker, og vi har fået erfaring med det, siger Peter Daugbjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinhandleren fra Viborg blev importør af de hollandsk producerede minilæssere fra Pitbull Loader for lidt over fire år siden i 2020. Pitbull Loader minilæsserne bliver produceret af hollandske Peeters Group.

Pitbull skal bide sig fast

Se også:

Pitbull skal bide sig fast

Daugbjerg Maskiner har eksisteret siden 2009 og forhandler maskiner og udstyr til anlægsgartnere, entreprenører, landbrug og fritidslandbrug. Blandt andet importerer virksomheden flere entreprenørmaskiner fra Hyundai, og Daugbjerg Maskiner sælger også brugte maskiner og udstyr.

rich-media-5
Minilæsserne fra Pitbull Loader bliver produceret i Holland. Foto: Tina Moesgaard.