Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Se verdens første fuldt funktionsdygtige el-skidsteer køre på Agromek
På Agromek-messen er der helt begrænset med kørende maskiner, men hos Stenderup kan man opleve det nyeste og fuldt funktionsdygtige fra Bobcat. Her viser de deres Skidsteer T7X, der - ud over de blå farver - ikke afslører på afstand, at den er el-drevet og uden hydraulik, men i stedet bruger el-stempler.
- Vi var heldige at få den med, og det giver jo sådan et godt indtræk af folk fra gangene ind til vores stand. Den er dog stadig en prototype, men er fuldt funktionsdygtig, siger Nicolai Pedersen fra Stenderup.
Bobcat MaxControl:
Er styring via en app på din mobil, hvor du kan styre Skidsteer'en som en fjernbetjening.
Det eneste, der kræves, er en mobil og et kit, der skal monteres på Skidsteer'en. Herefter skal der blot oprettes forbindelse via Bluetooth, og så er du kørende.
Bobcat RemoteControl:
Fjernstyring via en styrekonsol. Denne løsning tilbyder de samme funktioner, men er mere velegnet til dem, der ofte bruger fjernstyring, da konsollen har mange flere funktioner.
- Det helt smarte er, at på under fem minutter kan jeg flytte styringen fra én Skidsteer til en anden. Det er blot et kabel, der skal pilles af, og konsollen skal flyttes over på den anden maskine. Når kablet er sat til, er man kørende med en anden maskine, siger Nicolai Pedersen.