Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tysk fræser til skov- og grusveje på Agromek
En 2 meter bred fræser til skovveje er en af nyhederne, som KSM Maskinservice i år præsenterer på Agromek. Den kommer fra den tyske producent NEM AG, og forhandlingen er helt ny - både hos KSM og i Danmark.
Modellen er en af flere til vedligeholdelse af skovveje, gruscykelstier, vandrestier, kirkegårdsstier samt stier i parker, på golfbaner osv. Den fræser huller op og nivellerer stien, så den bliver så god som ny.
- Maskinen bliver direkte leveret i Herning, så den er så ny, som den kan blive, fortæller Henrik Bergholdt fra KSM Maskinservice.
Masser af Bomford
KSM tager naturligvis også en hel del maskiner og udstyr med fra deres Bomford-sortiment. Der bliver slaglehoved, sav, knuser samt både front- og bagmonteret armklipper.
- Desuden tager vi vores Flailbot med. En effektiv 50 hk fjernstyret og terrængående klipper/knuser, som blandt andet kan benyttes på skråninger, siger Henrik Bergholdt.
Han tilføjer, at importøren også har en nyhed fra Bomford med på messen i form af et nyt hurtigkoblingssystem, der kan tilkøbes, når man investerer i nyt Bomford-udstyr.
Osa og Hidromek
I den mere hårdtslående afdeling på standen i hal C vil der desuden være lidt forskelligt nedbrydningsudstyr fra Osa samt en Hidromek bæltegraver HMK 145.
- Vi har masser af grej med, og vi ser virkelig frem til messen, som plejer at være god for KSM, fortæller han.