Lyt til artiklen:

Overraskende lavt støjniveau, men grøn omstilling kræver tilvænning

00:00
Hastighed: ???x
01:21

I driftsafdelingen hos entreprenørvirksomheden VAM har maskinfører Casper Madsen fået udskiftet sin traditionelle gravemaskine med en ny elektrisk Volvo EC 18.

- Selve grave-evnen er på mange måder, som vi kender det fra en dieselversion, og den kan grave nogenlunde det samme. Den kan flere ting samtidig, mens oliemængden er lidt af et kompromis - og bevægelserne derfor ikke helt så flydende, fortæller maskinføreren på VAMs facebookside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den helt store og lidt overraskende forskel har været støjniveauet.

rich-media-2
Foto: VAM.

- Den konstante larm fra dieselmotoren er væk, så jeg kan snakke med min makker hele tiden uden at skulle råbe. Det gør det meget nemmere at kommunikere og høre, hvad der sker omkring os. Det øger arbejdsmiljø og sikkerhed, siger han.

Generelt mener han, at det har været en positiv oplevelse at køre elektrisk gravemaskine, selvom det også kræver lidt tilvænning og planlægning.

- Man har hele tiden øje på batterimåleren, fordi tanken om at løbe tør for strøm er træls - selvom det nok mest er psykologisk. Vi har faktisk aldrig oplevet det, siger Casper Madsen.