For cirka 12 år siden fik graveren på Bryrup Kirkegård den idé at plante et par tomme grave til med sedum.

- Det var for at få det der ral væk. Det var den spæde start, og vi begyndte at kompostere. Men det er inden for de sidste fem år, at vi har taget skridtet videre, fortæller graver Palle Rasmussen til Grøn Teknik om deres arbejde med at gøre kirkegården grønnere, vildere og mere levende.

- Der er også en debat om det i samfundet generelt, som vi gerne vil være en del af. Vi har et lille frimærke, hvor vi kan gøre det. For vi kan se, at der er flere insekter på vores kirkegård nu. Det skal vi bare blive ved med, siger han.

Kirkegården tilbyder blandt andet gravsteder kun med sedum og timian. Foto: Tina Moesgaard.

- Vi får også flere og flere idéer, efterhånden som vi er startet med det. For man ser flere og flere muligheder. Når man først får taget hul på det og har tid og overskud til det inde i hovedet, så kan man finde på noget, fortæller gravermedhjælper Stephanie Christensen.

Vigtigt at kommunikere ud

Hvad der i sin tid begyndte med sedum i stedet for ral og egenproduceret kompost er siden blevet til endnu flere sedum-beklædte grave og massevis af stauder og blomsterløg i stedet for enkeltsæsons sommer- og forårsblomster. Disse planter er på grave, hvor gravstedsejerne har sagt god for det.

Der er nu også insekthoteller på kirkegården, en stor brændestak, kvashegn og alternative bunddækker, såsom timian og jordbær, i stedet for ral og græs visse steder med mere.

Den vedligeholdelsesfri timian har erstattet græsset bag ved kirken. Foto: Tina Moesgaard.

Tilføjelserne og justeringerne er foretaget i samarbejdet med menighedsråd og gravstedsejere.

- Det er vigtigt at kommunikere ud, hvad vi arbejder med på et sted, hvor det er så følsomt. For med den opbakning vi har, er det også en frihed, man skal forvalte, siger Palle Rasmussen, som er glad for den opbakning, de møder.

Stephanie Christensen, som af og til også deler deres arbejde på sociale medier, nikker.

Disse urnegravpladser med stauder er næsten lige blevet etableret. Foto: Tina Moesgaard.

- Man er også nødt til at forklare folk, at det er en længere proces. Vi plantede staudebede i det tidlige forår, og nu står de vildt flot. Men når man planter sådan noget her, skal man vænne sig til, at det tager en hel sæson, før det er etableret. Mange har en forventning om, at en kirkegård skal se pæn ud hele tiden, og selvfølgelig er der også en masse følelser i det, siger hun.

- Det handler måske også om at fortælle, at ukrudt kan have en værdi. At det kan noget. Så naturen også bliver noget, man arbejder med og ikke mod hele tiden. For det bliver man aldrig færdig med, siger gravermedhjælperen.

Det kan kollegaen om nogen nikke genkendende til.

Kirkegårdens første insekthotel af gamle paller og med sedum på taget. Foto: Tina Moesgaard.

- Jeg har været her i 20 år nu, og i de første 10 år gik jeg bare sammen med min makker med lugejernet bevidstløst hele sommeren. Vi rodede jorden igennem, og ukrudtet rejste sig nærmest lige bag os. Det var en håbløs kamp, og det var så kedeligt. Det synes jeg ikke, det er nu. Det er bare vedligeholdelse på en helt anden måde, siger Palle Rasmussen.

Mindre vedligeholdelse

På kirkegården er der både hjemmehørende og ikke-hjemmehørende planter til at tiltrække insekter.

Udover at være selvforsynende med kompost, er de også selvforsynende med sedum, timian og i høj grad også med stauderne og bliver det mere og mere. Det tilbyder kirkegården nu også til nye gravsteder.

De flerårige stauder har et solidt rodnet. Foto: Tina Moesgaard.

- Vi prøver at have så meget forskelligt som muligt og finde noget, der fungerer. Det er også vigtigt, så det ikke hele tiden er noget, vi skal gå og pudse-nusse om, men som bliver stærkt af sig selv, siger Stephanie Christensen.

Graveren supplerer:

- Der er også en arbejdsbesparelse. Vi luger mindre end før. Et bed med vilde blomster med en græstot eller en mælkebøtte går vi ikke ind og fjerner. Det bliver bare en del af alt det grønne.

- Så skal vi en gang imellem skifte det hele ud. Men den daglige og ugentlige pasning er blevet mindre. Så klipper vi lidt ved gangen. Det er sådan set det, vi har af vedligeholdelse, siger han.

Øget plantekendskab

Bryrup Kirkegård har ikke store åbne arealer at gøre godt med, men de forsøger at gøre så meget som muligt inden for hækkene i varierende højder, der opdeler kirkegården i rum.

Stenene var i overskud og fik en ny funktion. Foto: Tina Moesgaard.

- I starten ville vi ikke gøre det, vi gør nu. Vi "tør" mere nu. Man bliver også hele tiden bedre og bedre til at finde forskellige blomster. Der er faktisk meget gartnerarbejde i det, for man skal have noget plantekendskab. Det gør det også meget sjovere, siger gravermedhjælperen.

- Det gør det også nemmere, når man har viden om, hvordan det lykkes, siger graveren.

Se også:

Se billederne: Sådan kan et udsnit af en fremtidig kirkegård se ud