Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny forskning: Markant økonomisk gevinst ved at investere i cykelstier
Ved at analysere data fra mere end 213.000 cykelture konkluderer undersøgelsen, at bedre vejoverflader kan give forbedringer i cykelhastigheden. Det resulterer i tidsbesparelser, som kan omsættes til betydelige økonomiske gevinster. Det skriver Asfaltindustrien.
- Der er tale om små differencer i hastighed, men lagt sammen med antallet af cykelture og kørte kilometer over tid bidrager den forøgede hastighed til markant økonomisk benefit, siger professor Jeppe Rich, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Sammen med forskerkolleger, der beskæftiger sig med transportmodeller og transportinfrastruktur, har han udført den omfattende undersøgelse og er medforfatter til forskningsartiklen: "Riding smooth: A cost-benefit assessment of surface quality on Copenhagen's bicycle network" (april 2024).
Investeringer tjener sig hurtigt hjem
Undersøgelsens resultater er baseret på data fra cykler udstyret med avanceret måleudstyr i form af accelerometer, som sættes på cyklen samt software til at spore strækninger m.m. Måleudstyret er leveret af virksomheden Finders.
Ifølge undersøgelsen er benefit-cost ratio (BCR) for investeringer i forbedret vejoverfladekvalitet på cykelstierne mellem 2:1 og 4:1. Dette betyder, at for hver krone, der investeres i bedre cykelstier, opnår samfundet en gevinst på to til fire kroner.
De økonomiske benefit fremkommer ikke mindst fordi investeringerne med at lægge ny asfalt er begrænsede:
- Det er relativt billigt at lægge asfalt på cykelstier. Nogle investeringer giver en B/C-rate på helt op til 30, og dermed kan et nyt lag asfalt være tjent hjem på langt under et år. Investeringer i forbedring af cykelstier giver en ekstrem høj forrentning sammenlignet med andre investeringer i infrastruktur, siger professor Jeppe Rich.
Den økonomiske analyse viser, at en opgradering af cykelstinettet i København til en højere standard kan resultere i en årlig velfærdsgevinst på omkring 20 mio. kroner. Dette tal er baseret på de tidsbesparelser, som cyklister opnår ved at kunne køre hurtigere på velholdte veje.
- Vi er glade for, at der med DTU's undersøgelse nu er solid videnskabelig dokumentation for, at det er en god forretning for samfundet af vedligeholde cykelstierne, siger direktør Jakob Svane, Asfaltindustrien.