Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fejrer den første nye skov i nyt skov- og naturlandskab nord for Aarhus
Aarhus Kommune, Hedeselskabet, Aarhus Vand og vandværkerne i Aarhus er nu klar til at præsentere et konkret eksempel på, hvordan parterne arbejder sammen om at levere på indsatserne i Grøn trepart. Det sker i et projekt, der går ud på at skabe et nyt sammenhængende skov- og naturlandskab på 500 hektar i det nordlige Aarhus.
Området giver aarhusianerne og andre besøgende nem adgang til rekreativ natur. Det øger biodiversiteten og skaber et stort, rekreativt skovområde, der også binder CO2 og bidrager til, at aarhusianerne har rent drikkevand i fremtiden.
Udfordringerne med presset natur, miljø og grundvand kan løses hver for sig, men i Aarhus er der fokus på at løse dem i sammenhæng og på den måde opnå en række fordele: Mindre arealbehov og dermed frigørelse af areal til andre formål samt bedre økonomi ved at kombinere flere funktioner.
Omdannelsen af området fra landbrugs- eller anden drift skal bygge på frivillige aftaler med lodsejerne. Derfor kan der gå mange år, før målet på 500 hektar bliver realiseret.
Lørdag d. 14. september vil projektet blive præsenteret.



































































