Lyt til artiklen:

KSK inviterede til Gravedag i Holsted

00:00
Hastighed: ???x
02:29

Selvom det startede med en halvfrisk september-regnbyge, bød det meste af torsdag eftermiddag på fint vejr. Og det passede perfekt til at se på maskiner, da KSK Maskinservice i Holsted inviterede til Gravedag.

- Vi afholdt et lignende arrangement sidste år, hvor vi primært viste Eurocomach gravemaskiner, men i år er der kommet mere til, fortæller indehaver Kim Schack Knudsen fra KSK til Grøn Teknik.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Indehaver Kim Schack Knudsen fra KSK Maskinservice. Foto: Torben Jastram.

Sany kom til

Forhandleren fik nemlig i januar ligeledes forhandling af Sany, så derfor er der i år også en række store maskiner linet op på matriklen i Holsted.

- Eurocomach er rigtig fine maskiner, men vi manglede noget over 10 tons, og så fik vi en aftale med Sany-importøren M. Poulsen/LØMA. Det er meget nyt endnu, men vi har da solgt en enkelt, og vi arbejder desuden med en række andre emner, fortæller han.

Bendt Risom viste prøver på sin kunnen bag joysticks i hans egen 8,8 tons Sany gravemaskine, som han købte tidligere på året. Den blev leveret gennem JØMA i foråret monteret med engcon tiltrotator, Leica maskinstyring med semiautomatik, centralsmøring og stor lyspakke.

Også andre maskiner

KSK Maskinservice forhandler ligeledes Giant minilæssere samt Solis traktorer i området.

rich-media-3
KSK Maskinservice forhandler også Giant minilæssere. Foto: Torben Jastram.

Til Gravedag havde de besøgende samtidig mulighed for at tale med en række underleverandører, der også var til stede - herunder blandt andet engcon, Compacttilt, Maskinfabrikken JST, CP Metal, Ankerløkken, Cormidy og HyperMec. Og så sørgede den lokale slagter for, at der var masser grillede pølser til de sultne besøgende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specialist i linjeboring

Kim Scack Knudsen startede virksomheden i 2012 og i dag er der 7 ansatte inkl. indehaveren selv og hans kone, Karina, der passer kontoret.

rich-media-5
Medindehaver Peter Holm (til venstre) fra Eurocomach-importøren Ib E. Mortensen A/S var til stede hos KSK og svarede på spørgsmål fra de fremmødte. Foto: Torben Jastram.

- Resten er på værkstedet, hvor vi også har en enkelt entreprenørmaskinmekaniker lærling. Vi klarer alle service og reparationer selv, fortæller han og tilføjer, at KSK har lidt af et speciale i linjeboringer.

- Der er ikke så mange herhjemme, der gør i det. Men det gør vi, og vi er rigtig gode til det. Vi har to maskiner til linjeboringer, siger Kim Schack Knudsen.