Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
27-årig dræbt af tog mens han beskar buske ved banen
En 27-årig mand fra vestegnen blev tirsdag formiddag dræbt, da han blev ramt af et tog, mens han beskar buske langs banen. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten
Lokoføreren så manden og forsøgte at advare ham med signalet, men manden gik med ryggen til iført høreværn.
Politi og redning kørte til stedet, hvor manden blev fundet svært tilskadekommen. Lægehelikopteren blev tilkaldt, men mandens liv stod ikke til at redde.
Politiet underrettede arbejdstilsynet og Havarikommissionen, som sammen med BaneDanmarks undersøgelsesvagt kørte til stedet. Når alle undersøgelser er afsluttet skal det afklares, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.