Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Flere lifte og platforme skal renoveres
Hos Techlift-Nifty4sale oplever man, at både de danske og udenlandske udlejningsvirksomheder og firmaer, der bruger lifte og arbejdsplatforme kigger mere og mere på de økonomiske fordele og de lavere ejeromkostninger, som de opnår ved at renovere deres eksisterende maskiner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Den forholdsvis lave aktivitet i byggebranchen mindsker efterspørgslen på nye maskiner. Men også det øgede fokus på miljøvenlige løsninger og reduktion af virksomhedernes CO2 aftryk spiller ind. Jo flere ting der genbruges, jo minde affald forurener vores miljø. Netop derfor har Techlift-Nifty4sale stor succes med at gennemrenovere kundernes egne lifte og arbejdsplatforme, så de fremstår næsten som nye og fuldt funktionsdygtige efter en tur på virksomhedens specialværksted.
- Kunderne sparer betragtelige summer ved at få renoveret deres eksisterende maskiner i stedet for at købe en spritny maskinpark som erstatning for deres gamle udtjente maskiner. Det er både udlejningsbranchen, men også aktører indenfor byggeri og industri som har fået øjnene op for den store gevinst ved at renovere og dermed forlænge levetiden på op til 8-10 år, siger Mark Van Oosten som er direktør i Techlift-Nifty4sale.
Nyt stort værksted
Techlift-Nifty4sale startede i 2017 og nu har virksomheden bygget et værksted på 3.300 kvadratmeter med den nyeste teknologi og et stort kontor.
Medarbejderstaben er også øget, hvor der især er ansat flere mekanikere til at varetage de omfattende ombygninger og renoveringer af kundernes maskiner. I dag renoverer man alle typer af brands og modeller, uanset alder og har ikke kun fokus på Niftylift mærket.
Den nye lokation er placeret i Polen i byen Czechowice-Dziedzice, da lønningerne her er fordelagtige og mængden af specialiseret arbejdskraft er langt større end i Danmark og Vesteuropa generelt, hvor det er svært at skaffe mekanikere.
Hos Techlift-Nifty4sale er de ikke i tvivl om, at renovering af brugte maskiner har en stor fremtid, da deres remanufacturing koncept allerede er meget efterspurgt hos kunderne. Og for at gøre det nemt for deres mange danske og europæiske kunder, afhentes de brugte maskiner på kundens adresse og maskinerne bliver leveret tilbage igen efter nogle få uger. I mellemtiden har mekanikerne afmonteret alle delene på maskinen som er blevet sandblæst, grundet og malet i den ønskede farve. I processen gennemgås alle fejl og mangler og delene udskiftes med nye reservedele eller bliver repareret.
Beskadigede lejer, bøsninger, elektriske kabler og hydraulik slanger undersøges og udskiftes. Motoren gennemgås og bliver repareret og batterierne udskiftes. Herefter sendes maskinen retur til kunden, som nu står med en næsten ny maskine, der er klar til at tage i brug