Lyt til artiklen:

Masser af besøgende på Kirkegårdsmessen

00:00
Hastighed: ???x
02:36

50 udstillere havde denne gang indfundet sig på Kirkegårdsmessen ved Lødderup Kirke på Mors, som løb af stablen mandag den 26. august.

rich-media-1
Foto: Torben Jastram.

En hel del af disse var maskinudstillere, som diskede op med lidt af hvert til brug på de mindre danske kirkegårde. Og de nyere elektriske maskiner var i fokus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har lidt af hvert med, men en af de rigtig interessante er vores helt nye elektriske Eurotrac minilæsser E11, fortæller indehaver Jos van Ewijk fra J-maskiner i Rødekro.

rich-media-3
Jos van Ewijk (til højre) og medindehaver Kim Jensen på J Maskiners stand på kloakmessen mandag. Foto: Torben Jastram.

- Vi har lige fået den første model hjem til en attraktiv pris, og den tror vi på kan blive et hit på kirkegårdene. Maskinen er på 96 volt, hvor de fleste af konkurrenterne ligger på 48 volt. Og så har den strømudtag, så man kan tilslutte enten andre elektriske redskaber eller lade et batteri op, fortæller han videre til Grøn Teknik.

Også Rimas havde fundet vej til messen med en række af producentens elektriske maskiner, blandt andet en eldrevet minidumper med 4- hjuls træk.

- Det er en ny og opdateret version med større lad og lasteevne på 1500 kg, der kører 10 timer på en opladning. Den har fået en lidt kortere bagende, så den nu også er særdeles velegnet til entreprenører, for den kommer let rundt inden døre ved større renoveringsprojekter, fortæller Søren Gersvang fra Rimas.

rich-media-4
Søren Gersvang med den opdaterede Rimas minidumper. Foto: Torben Jastram.

Rimas delte stand med Balle Innovation, der fremviste deres forskellige katafalker, som er løfteudstyr til kister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos de tre forhandlere Anker Bjerre, Vemas og Almas Park og Fritid var der også mange maskiner - blandt andet en stribe Stama-modeller, som alle de tre forhandlere sælger for GMR.

- Der er et bredt udvalg af vores sortiment af mindre maskiner, som passer godt til landsbykirkerne. Det hele er elektrisk, fortæller Stama salgschef Thorkild Vind fra GMR til Grøn Teknik.

rich-media-6
Thorkild Vind ved en elektrisk Stama ladbil. Foto: Torben Jastram.

Det lidt lunefulde sensommervejr afholdt bestemt ikke gæsterne fra at komme til Mors, for mange havde fundet vej til messen.

- Det er nu 10. gang vi holder messen, og selv om det er et stort arbejde at forberede, så er det også sjovt, fortæller Ena Fuglsang, som sammen med Kaj Emil Pedersen står bag arrangementet, der afvikles i samarbejde med menighedsrådet ved Lødderup Kirke.

rich-media-7
Arrangørerne bag messen er Kaj Emil Pedersen og Ena Fuglsang. Foto: Torben Jastram.

- Det er måske sidste gang, vi gør det - men det har vi nu sagt før, så lad os se. Vi gør det jo, fordi det er sjovt og udstillerne er tilfredse, fortæller Ena Fuglsang.

rich-media-9
Foto: Torben Jastram.