Lyt til artiklen:

Skovfolk dyster til Langesømessen

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Inden længe bliver der igen afholdt DM i udkørsel, og der vil også være Skills for Skovbrugselever 2024, når Langesømessen løber af stablen.

Det skriver DM&E, som er brancheforeningen for maskinstationer, entreprenører, kloakmestre og skoventreprenører, i en nyhed på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DM i udkørsel har finale klokken 14.30, og i Skills-konkurrencen - hvor der bliver dystet i fem skovaktiviteter - er der finale klokken 14.10.

De dygtigste skovmaskinførere

Messen for juletræer og pyntegrønt, der ligger nær Langesø på Fyn, byder dermed på flere konkurrencer.

Ved DM i udkørsel af træ dyster landets dygtigste skovmaskinførere i præcisionslæsning med terræntransport og tårnbygning.

Her skal deltagerne på kortest mulig tid gennemkøre en bane, læsse træstokke og stable tårne af træklodser. Den hurtigste med færrest fejl vinder.

Langesø gør klar til 2024-messe

Se også:

Langesø gør klar til 2024-messe

DM&E oplyser, at der vil være pokaler til de tre bedste og præmier fra deres sponsorer til alle deltagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Program:

  • 08.00 - Mødetidspunkt på DSF's stand 49
  • 09.30 - Konkurrencestart
  • 14.30 - Forventet afslutning
  • 15.00 - Præmieoverrækkelse

Dyst i fem discipliner

Skills for Skovbrugselever finder sted i tidsrummet fra klokken 10.00-15.00. Her skal eleverne dyste i fem discipliner, der viser hurtighed, teknik og vedligeholdelse af udstyr.

Discipliner:

  • Sværdvending
  • Afkvistning
  • Hurtig skæring
  • Fældning
  • Specialopgave (kun i finalen)

Der er præmieoverrækkelse cirka klokken 16.00, oplyser DM&E.

Have & Landskab indtager Ledreborg Slot

Se også:

Have & Landskab indtager Ledreborg Slot

- Det bliver en sjov og lærerig eftermiddag, hvor eleverne får mulighed for at vise deres færdigheder og præsentere faget for de besøgende, skriver brancheforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langesømessen bliver afholdt torsdag 15. august 2024.