Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Niels forædler græs til verdens største sportsscener
Det pryder stadions hos nogle af de største Premier League-klubber, anerkendte rugby-arenaer, tennisanlæg, golfbaner og så videre.
Græs fra den danske frøvirksomhed DLF.
Det er de såkaldte "4turf"-græssorter, der er blevet et vaskeægte hit på de store sportsarenaer gennem de seneste mange år, og årsagen til den bemærkelsesværdige popularitet skal findes i det omhyggelige forædlingsarbejde, som Niels Roulund og hans kollegaer lægger for dagen.
Han er cand.hort. Ph.D og Plant Breeder hos DLF i Store Heddinge på Østsjælland, hvor han har arbejdet i over 30 år, og han har indvilget i at fortælle lidt om den omfattende proces, der resulterer i de eftertragtede frø.
- Det tager mellem 10 og 12 år at fremavle en specifik græssort. Vi starter med at sætte to græsplanter sammen, der er i familie med hinanden. Det vil sige, at vi laver indavl. På den måde kan vi i højere grad eksponere alle de mere eller mindre heldige karakteristika, som de planter besidder. Derefter udvælger vi de allerbedste og kombinerer dem med hinanden - altså udavl. Typisk vil en græssort være produktet af to eller tre af de her indavlede familier, der så er krydset med hinanden, forklarer Niels Roulund.
- De enkelte dele af den her proces tager lang tid. Eksempelvis bliver græsfrøene lagt i forsøg af to-tre års varighed, når vi har fremavlet dem - og det sker ad flere omgange, fortæller Niels Roulund.
Et "number's game"
Forsøgene foregår på DLFs testarealer, hvor de forskellige græsarter og -sorter såes ud i kvadratiske parceller på rad og række. Den procedure gentager man i flere lande herunder England, Tjekkiet, Holland og Frankrig. Det gør man naturligvis for at vurdere, hvordan græsset klarer sig under andre klimatiske forudsætninger end de danske.
- Det betyder, at når der kommer en meget varm og tør sommer som den i 2018, så ved vi, om vores græs kan udstå den, fordi vi allerede har testet det syd for Loire i Frankrig.
DLF har omtrent 320 hektar testarealer tilknyttet i Danmark. Globalt set har man 40 forskellige testlokationer herunder en del i Europa. Og netop skalaen er et væsentligt succeskriterie for DLF.
- Det er det kæmpe setup, du ser her. Det er det, det kræver for at levere de resultater, vi gør her. Hvis vi skruede ned, så kunne vi ikke følge med konkurrenterne, forklarer Niels Roulund.
Ville dobbelt så mange parceller være dobbelt så godt?
- Ja, det ville i hvert fald være væsentligt bedre. Men med dobbelt så mange parceller ville vi også skulle fordoble antallet af medarbejdere, bygninger, udstyr og så videre, så det er ikke så simpelt. Men forædling er et "number's game" - flere lottorækker giver højere sandsynlighed for at vinde den store gevinst. Mit job er så at lave det bedst mulige system, så vi får mest ud af de rækker, vi har til rådighed, siger Niels Roulund.
Det er nemlig langt fra majoriteten af frøene fra de flere hundrede parceller, der bliver det næste skrig på græsmarkedet.
- Ud af alle de parceller, vi har, kommer der måske 15 sorter i udlæg. Og ud af de 15 er der måske en syv-otte stykker, der rent faktisk bliver til noget, fordi frøene også skal kunne produceres af vores avlere, siger Niels Roulund.
- Så det er det store setup. Det er derfor, vi ligger i top af sortslisterne.
Toppen af listen
Hvis du sidder og undrer dig over, hvad en sortsliste mon er, så er det såmænd bare bibelen indenfor frøavl.
Sortslister udkommer årligt som en guide til interesserede landmænd, anlægsgartnere, greenkeepere, groundsmen og andre, der kunne være interesserede i at købe græsfrø, og tilbyder en beskrivelse af de forskellige græssorter, der er på markedet, og deres specifikke kvaliteter. Sorterne er bedømt med karakterer, og derfor er det meget let at gennemskue, hvilke sorter der er de bedste indenfor hver kategori.
- Hvis man står oppe på toppen af sortslisten, så er det relativt nemt at sælge sine frø. Hvis man står længere nede, så skal man argumentere for, hvorfor folk skal købe den. Det er sådan, det fungerer, fortæller Niels Roulund.
Og DLF ligger øverst på sortslisten indenfor den kategori, der taler til sportssektoren.
En særlig sort
Det gør de med de førnævnte 4turf-sorter, der generelt er mere sygdoms- og tørkeresistente og spirer ved lavere temperaturer.
- Der var en af mine kollegaer, der prøvede at tage nogle diploide plæne-rajgræsser og kunstigt fordoble antallet af kromosomer i et laboratorie, så de blev tetraploide, og det blev så til 4turf, fortæller Niels Roulund.
En diploid græssort har to sæt kromosomer, mens en tetraploid græssort har fire sæt kromosomer. Generelt set er tetraploide sorter mere sygdomsresistente, fortæller Niels Roulund, og det er derfor en fordel.
Men det er ikke bare lige sådan at fremavle en tetraploid sort. Vejen til tetraploidi er lang. Førstegenerationsplanter producerer en blanding af diploide og tetraploide skud indenfor den samme plante. For at opnå en 100 procent tetraploid græssort, skal forædlerne gennemgå individuelle skud og tælle antallet af kromosomer på hver af dem. Den proces gentages så mange gange, for en enkelt plante er ikke nok til at skabe en sort. Der er brug for flere planter for at skabe en population, der undgår indavlsdepression.
Men arbejdet er det hele værd, for sygdomsresistens bliver stadigt vigtigere indenfor græsfrøavl.
- Når jeg kigger på nogle af de helt skudtætte sorter, spørger jeg mig selv: Kan det blive tættere? Det kan det godt, men det bliver ikke lige så meget tættere på de næste 40 år, som det har gjort de seneste 40 år. Så jeg tror, at det visuelle aspekt indenfor græsfrøavl - altså hvor tæt, fint og grønt græsset er - kommer til at stagnere lidt, og så vil man nok begynde at kigge på, om man kan gøre græsset mere sygdomstolerant. Og det er rigtig svært, fortæller Niels Roulund.
Vigtigt med konkurrence
Det er dog ikke noget, der skræmmer ham. Niels Roulund kan nemlig godt lide udfordringen.
- Det fedeste ved mit arbejde er selve den der proces med at udvikle. At lave bedre og bedre produkter. Det, synes jeg, er dybt fascinerende. Jeg kan sådan set også godt lide konkurrencen. Det er naturligvis ikke lige så sjovt, hvis man er bagud, men når man er forrest, er det jo vildt fedt, siger Niels Roulund.
Og DLF er foran. Sortslisterne taler deres tydelige sprog, og DLF står øverst på rigtig mange af dem. Og det er DLFs egen fortjeneste fastslår Niels Roulund.
- Konkurrenterne er også virkelig dygtige. Og det er godt, for vi lever af, at vi har vores konkurrenter. Hvis ikke de var der, så ville der ikke ske nogen udvikling indenfor græsfrøavl. Jeg ville slet ikke have noget job. Det er lidt ligesom Pogacar og Vingegaard. Hvis ikke vi har hinanden, så er der ikke noget game. Så det er meget vigtigt med god konkurrence - især for forbrugeren, siger han.
Men som nævnt er det ikke kun på sortslisterne, man kan se resultaterne af det flotte forædlingsarbejde, der bliver lagt for dagen hos DLF. Det er også på fjernsynsskærmen.
- Til EM i fodbold i 2021 var stort set alle baner lavet med vores græs. Der nævnte de faktisk flere gange på TV, at der blev spillet på Monroe, som er en sort, jeg har opkaldt efter Marilyn Monroe, fortæller en stolt Niels Roulund.
- Det får man da et kick af. Det er helt vildt fedt. Man bliver stolt. Pavestolt, siger Niels Roulund.
