Lyt til artiklen:

Højere hydraulikflow giver mulighed for brug af nye redskaber

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Når det handler om asfaltarbejde, skovarbejde og lignende, stilles der store krav til redskaberne og deres ydeevne, holdbarhed og kapacitet.

Det er noget, som Bobcat har spekuleret over i adskillige år, fordi de med deres skid-steer, som de både har opfundet teknikken til, og er mest kendt for på markedet, ser nye markeder at komme ind på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er det i den tunge ende, der ses på, når deres topmodeller T86 og S86 får en opdatering på hydraulikken. For her har det haltet hvis en skid-steer ikke bare skal løfte og skubbe, men faktisk også kunne bearbejde arealer uden mangel på hydraulik.

rich-media-2
En Bobcat slagleklipper på to meter med højere flow giver højere hastighed i fremdriften når der arbejdes. Den vil passe godt med T86'eren ved motorveje eller lavområder. Foto: Esben Henneberg.

Tre muligheder

Nu er det muligt at få hele tre versioner af pumper til modellerne, nemlig en standard, en high flow og som noget nyt super flow, der kan give 160 liter pr. minut og åbner nye døre for Bobcat.

I Tjekkiet kunne de vise den i brug i skoven med nye redskaber som en slagleklipper, grenknuser, rodfræser og i asfaltarbejdet med en asfaltknuser.

Det er redskaber, der kræver meget hydraulik, og også god nok hydraulik, der kan køle nok til at holde sig kørende hele dagen. Noget som før har været et problem med de hydraulikkrævende redskaber.

rich-media-3
Rodfræser har også udnyttelse af super flow, især de større modeller der nu laves, og de mange hydraulik stempler, der kan bruges på samme tid uden at trykket falder. Foto: Esben Henneberg.

Sikkerhedskit

Der er også tænkt på sikkerheden, når Bobcat som de eneste kan levere den fulde pakke til kunderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den fulde pakke er en skridstyret læsser, høj hydraulik, egne redskaber og et sikkerhedskit.

Der er panserglas i ruden, lygter er afskærmet, og der er beskyttelse i taget. Motor og drivlinjer er afskærmet og beskyttet.

Hertil kommer et ACD (Attachment Control Device), som kendes fra andre nye maskiner, men nu også på en skridstyret læsser. Når du kobler et redskab på læser maskinen selv, hvilket redskab det er, og justerer indstillinger og værdier samt joystick-styring automatisk.

I hvert fald kalder Bobcat det den fulde pakke, når man køber topmodellen.

rich-media-5
Også til asfaltarbejdet kommer det højere flow til sin ret. For her kører man meget langsomt og holder maskinen i gang i lang tid, så et højt flow hjælper men gør også, at olien kan holdes bedre kold. Foto: Esben Henneberg.