Lyt til artiklen:

Flere har søgt om tilskud til privat skov

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Der lå 105 ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning på bordet hos Landbrugsstyrelsen, da ansøgningsrunden lukkede.

Det meddeler styrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under tilskudsordningen for privat skovrejsning kan private og kommunale ejere af landbrugsjord søge tilskud til at etablere ny skov på egen landbrugsjord. Det primære formål med privat skovrejsning er at forbedre vandmiljøet via reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande.

Store forandringer på vej i 52 urørte statsskove

Se også:

Store forandringer på vej i 52 urørte statsskove

Der er samlet set søgt tilskud til skovrejsningsprojekter for omkring 40,9 millioner kroner. Landbrugsstyrelsen forventer, at projekterne på sigt vil kunne bidrage med omkring 1.040 hektar ny skov til glæde og gavn for vandmiljø, natur, klimaet samt drikkevand.

Nåleskov udgør 400 hektar, svarende til cirka 39 procent af det ansøgte skovareal. Nåleskov er ofte hurtigt voksende sammenlignet med løvskov og kan derfor binde kulstof hurtigere til gavn for klimaet.

Ansøgningerne i år er over niveau for ansøgningsrunderne i 2023 og 2022, hvor der blev søgt for henholdsvis 28 millioner kroner og 34,5 millioner kroner.

I Viborg Kommune er der søgt om det største areal, med hele 149,88 hektar, på andenpladsen finder vi Varde Kommune, med 111,49 hektar mens ansøgninger om områder Ikast-Brande Kommune tegner sig for 111,02 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De resterende kommuner på listen er Vejle og Horsens med henholdsvis 108,08 og 62,76 hektar.

Mig & Min Maskine: Renés nye Scorpion Giant tilbyder glimrende udsyn og store brændstofbesparelser

Se også:

Mig & Min Maskine: Renés nye Scorpion Giant tilbyder glimrende udsyn og store brændstofbesparelser