Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
OKNygaard skal anlægge bypark i Aarhus
Den nye Musikhuspark er tegnet af den århusianske tegnestue Schønherr, sammen med Habitas, Artelia og Morten Stræde, og OKNygaard kommer til at stå for anlæggelsen af parken. Arbejdet begynder allerede i løbet af sommeren.
- Vi glæder os meget til at komme i gang med at realisere projektet. Det rummer mange interessante elementer set fra vores faglighed, og Musikhusparken vil uden tvivl løfte Aarhus by og skabe stor værdi for mange mennesker. Det taler lige ind i vores ambition om at forbinde mennesker og naturen, så vi den vej igennem kan sikre levedygtige, klimarobuste og biodiverse byer, siger projektleder Martin Høj til Århus Stiftstidende.
Fyldt med grønne områder
Den nye park har fokus på grønne oplevelser og biodiversitet og har som vision at binde Rådhusparken, Musikhusparken og ARoS Haverne sammen i én fælles fortælling. Det sker ved en stor ring, der samler parkens kulturinstitutioner i en arkitektonisk ramme for hele området.
Med Aarhus Bypark får aarhusianerne også et grønt område, summende af planteliv, biodiversitet og natur af høj kvalitet, der udspringer af landskaberne i og omkring Aarhus. Naturen vil her fungere som dynamisk medspiller, tilpasset den varierende brug af området over sæsoner og året. I tilblivelsen af parken vil man også genbruge eksisterende materialer for at reducere ressourceforbrug og binde fortid og nutid sammen.