Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Lindholm har nyheder med til Middelfart
For Lindholm Maskiner, der leverer stort set alt i maskiner til vedligeholdelse af grønne underlag som for eksempel klip, vertikalskæring og dybdeluftning, er messen i Middelfart klart nummer 1, når det kommer til løsninger til golfbranchen, som står for cirka halvdelen af importørens omsætning.
Japanske Baroness er et af de mærker med professionelle kvalitetsmaskiner, som Lindholm har importen på. Og netop Baroness står bag en interessant nyhed, som importøren vil fremvise på Maskiner under Broen. Det handler om en selvkørende, trehjulet opsamler, der blandt andet opsamler jordpropper og organisk materiale som for eksempel løv på golfbaner og hydridbaner.
- Vi fik en hjem i efteråret, som vi med det samme solgte til Simons Golf Club. Nu er det lykkedes os at få et par stykker mere, som jeg glæder mig til at vise frem. Der er ikke rigtig noget, der ligner denne opsamler. Den er virkelig unik, fortæller Lasse Lindholm, som tilføjer at maskinen også er fortræffelig på hydridbaner og boldbaner af kunstgræs.
Bomstærk amerikaner
En anden interessant maskine er den lille knækstyrede minitraktor fra amerikanske Ventrac.
- Det er en bomstærk maskine, som kan leveres med fire dobbelthjul, og den trækker på dem alle otte. Derfor kan den klare skråninger på op til 30 grader, hvilket gør den perfekt til for eksempel klipning rundt om bunkers, siger han.

Ifølge Lasse Lindholm er det et gennemtestet kvalitetsprodukt, som har næsten uanede muligheder, idet producenten kan levere ikke færre end 35 forskellige typer redskaber, der kan tilkobles.
Nyt fra Verti-Drain
Med på messen medtager importøren ligeledes en nyhed i form af Verti-Drain 2519 fra Redexim til luftning og dekomprimering af vækstlag, som passer perfekt til en mindre traktor.
- Vi har allerede leveret en stribe af dem til forskellige golfklubber samt til Københavns Kommune, fortæller indehaveren.
Lindholm Maskiner kan også præsentere en ny linje af computerstyrede og støjsvage topdressere samt en lang række andre løsninger til golf, idrætsanlæg og kommuner.
- Vi ser virkelig frem til en god og travl messe, og jeg har realistiske forventninger om at vi når op på 4.000 besøgende i løbet af de to messedage, siger han.