Lyt til artiklen:

Gammel Volvo og ny Valtra er et godt makkerpar

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Brian Jensen er uddannet landmand, men har siden staten af 2000 skiftet karriere til landskabsentreprenør og har i dag specialiseret sig i at genoprette lyngarealer i sommerhusområder i Nordvestsjælland.

Selv om landmandslivet er lagt på hylden, er traktorerne stadig en vigtig del af arbejdsdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det ligger dybt i min DNA fra min tid som skoledreng på Falster, hvor jeg drømte om at blive landmand, at jeg skulle køre Valtra og Volvo, når jeg blev voksen. Jeg har altid sagt, at jeg har 'rødt blod i årene', så selvfølgelig har jeg i dag en rød Valtra, siger Brian Jensen i en pressemeddelelse fra Valtra.

rich-media-2
Brian Jensen er den eneste på Sjælland, der har specialiseret sig i at genoprette lyngarealer. Pressefoto.

Brian Jensen har i dag en rød Valtra A 114, som han bruger i sit daglige arbejde med naturgenopretning, hvor han blandt andet slår og vedligeholder overdrevsarealer for grundejerforeninger og Naturstyrelsen.

- Jeg varetager forskellige naturgenopretningsopgaver, men derudover har jeg som den eneste på Sjælland specialiseret mig i at genoprette lyngarealer. Arbejdet med lyngen kræver, at den jævnligt bliver slået helt ned, og at man fjerner det underliggende førnelag. Herefter er det vigtigt, at alt bliver samlet op og gøres så lysåbent som muligt, for det er helt afgørende for lyngens betingelser, at jorden forbliver næringsfattig, forklarer Brian Jensen.

Kongerigets skønneste plet bliver til naturområde

Se også:

Kongerigets skønneste plet bliver til naturområde

- Da jeg startede virksomheden, brugte jeg min gamle røde Volvo fra 1973 til opgaven. Men i 2021 købte jeg min Valtra A 114, og det var noget af en opgradering at gå fra årgang '73 til '21, og i dag udgør de et godt makkerpar, siger han.

I dag bruger han stadig den gamle Volvo til enkelte opgaver, men ellers er det Valtra-traktoren, der har taget over på langt de fleste opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover at sidde bag rettet i sine to traktorer, så har Brian Jensen også 110 traktorer i miniformat stående i sit hjem, hvor halvdelen af modeltraktorerne er Valtra, Valmet og Volvo.